Bind 4 - Rosekamp

Jio
Buchheister, H.
mæssige Omraader, og da H. P. Holst 1860 trak sig tilbage fra
Redaktørposten, blev B. Redaktør af Bladet (1861—64). Hans
Virksomhed her faldt i en Periode, hvor Bladets Ledelse baade af
Hensyn til Landets Forhold til Udlandet og til den indenrigske
Situation var forbundet med ganske særlige Vanskeligheder, men
B., der ikke stod Regeringen særlig nær, forstod at skaffe sig
Respekt ved sin Dygtighed som Redaktør og at hævde sig ved
sin stærke Personlighed. Under Krigen løste han den vanskelige
Opgave at organisere Bladets Efterretningsvæsen paa en efter Datidens
Forhold udmærket Maade. Han førte en kraftig Pen, og
under Periodens heftige politiske Bladpolemik blev han ikke sine
Modstandere Svar skyldig; det vakte stor Opsigt, da Redaktøren
af Blixen Fineckes Blad »Danmark«, den senere Politiker Christopher
Krabbe, efter en Meningsudveksling med »Berlingske Tidende« 1863
slog B. i Ansigtet. Politiske Forhold, i Særdeleshed B.s Modstand
imod at føre Bladet ud i yderliggaaende konservativ Retning, medførte
paa Regeringens Forlangende hans Afgang som Redaktør i
Okt. 1864. Han skrev i de følgende Aar jævnlig i »Dagbladet«.
Efter at B. en Tid havde været Sekretær i Krigsskadeerstatningskommissionen,
blev han ved Statens Overtagelse af Driften
af de jysk-fynske Baner 1867 ansat i en ledende Stilling som Over-
Regnskabsfører i Direktoratet i Aarhus, og han var derefter i 30
Aar knyttet til Statsbanerne med Takst- og Økonomi-Anliggender
som Speciale, fra 1885 som Afdelingschef i Generaldirektoratet i
Kbh., fra 1893 som Kommitteret hos Generaldirektøren. De fremragende
administrative Evner, B. var i Besiddelse af, stod i denne
hurtigt voksende Statsvirksomhed deres Prøve. Han organiserede
Banernes Regnskabsvæsen i en klar, let kontrollabel Form, og det
af ham skabte System viste en forbavsende Bæreevne over for den
store Udvikling af Jernbanevæsenet i det følgende halve Aarhundrede.
I Kraft af sin Foruddannelse og Indsigt i Regnskabsforhold,
forbundet med en betydelig Orienteringsevne og Tanke -
klarhed, magtede han til Fuldkommenhed Jernbanedriftens kommercielle
Side, og han løste paa fortrinlig Maade sin Tids Takstproblemer
ud fra det Synspunkt, at Banerne skulde have saa god
en Pris, som Konkurrencen med Skibsfarten tillod.
B.s Gerning ved Statsbanerne spændte over en Periode, hvor
Samfærdselsmidlerne i Landet og Forbindelserne med Udlandet
maatte bringes i Orden ud fra et Enhcdssynspunkt. Indtil 1881
var Forbindelsen mellem Landsdelene i Hænderne paa tre Befordringsmyndigheder:
Det sjællandske Jernbaneselskab, de jysk-fynske
Statsbaner samt Post- og Befordringsvæsenet, der administrerede