Bind 4 - Rosekamp

Brochmand, Jesper. II9
Sept. 1638, og faa Dage efter bragte Kansleren Chr. Friis J. B.
Underretning om, at Kongen ved umiddelbart Valg havde udnævnt
ham til Sjællands Biskop. Men han vilde ikke modtage Valget,
naar det ikke i Overensstemmelse med Kirkeordinansen var foretaget
af Stiftets Provster. Da disse efter at være indkaldte til Valg
enstemmigt havde ladet det falde paa ham, befalede Kongen ham
uden Vægring at modtage det, og 17. Marts 1639 indviedes han
af den skaanske Biskop Peder Winstrup. Medens disse Forhandlinger
stod paa, havde han den Sorg at miste sin eneste Søn,
Christian B., en lovende ung Mand, der paa en Studierejse i
England beredte sig til at overtage et Professorat i Hjemmet.
To andre Børn var døde i en spæd Alder, og J. B. stod saaledes nu
uden Livsarvinger. Efter Samraad med sin Hustru aflagde han
derfor det Løfte at ville anvende det nye Embedes Indtægter til
gudelig Brug og til Hjælp for trængende, efterdi Gud forud havde
velsignet dem rigelig til eget Behov.
Da J. B. tiltraadte Bispeembedet, fandt han endnu iblandt
Almuen mange Levninger af forskelligartet Overtro, og imod disse
rettede han 1639 sine første Synodalskrivelser. Særlig advarede
han imod Misbrug af den hellige Nadvere som Lægemiddel imod
legemlige Sygdomme, ligesom han ivrede strengt imod Brugen af
Trolddomskunster og paabød Præsterne at føre flittigt Tilsyn med
Besøgene ved de saakaldte hellige Kilder. Almuens Oplysning
søgte han at fremme ved at skærpe Bestemmelserne om Katekisation.
Ligesom Husandagten langt ned i Tiden har søgt sin
Næring i J. B.s Huspostil, saaledes bar Gudstjenesten i den danske
Kirke endnu i Aarhundreder paa flere Maader Præget af den
praktiske religiøse Sans, hvormed han omordnede den. Efter hans
Forslag afskaffedes 1640 den latinske Korsang, og fra den Tid af
blev hele Gudstjenesten dansk. Kollekten og Bønnen i Fasten og
paa Langfredag formenes forfattede af J. B. Efter hans Forslag
indførtes ogsaa en bestemt formuleret Tiltale ved Uddelingen af
Nadverelementerne. Salmesangens Forbedring tog han sig ligeledes
af. Det blev paabudt, at der ingen Salmer maatte synges
uden de, som Almuen havde lært, og at Kvinderne skulde synge
med, og for at opnaa en bedre Overensstemmelse imellem Tekst
og Melodi gennemgik han selv Salmebogen og satte Mærke ved
de Salmer, han ønskede forandret. Han traadte derfor i Forbindelse
med den kongelige Kapelmester Jac. Ørn og med Præsten
Søren Poulsen Gullænder. Omarbejdelsen betroede han den sidstnævnte,
og denne, der tidligere havde faaet et lignende Hverv af
Biskop Resen, fuldførte ogsaa Arbejdet, men hans Forbedringer