Bind 4 - Rosekamp

Chemnitz, Martin. 615
Johs. Moller: Cimbria literata, II, 1744, S. 137 fT. N. N. Falck: Samml.
der wichtigsten Abhandl. zur Erlåuterung der vatcrlånd. Gesch., III, 1824,
S. 35. L. Andresen og W. Stephan: Beitr. zur Gesch. der Gottorfer Hof- u.
Staatsverwaltung von 1544—1659, I> "928, S. 193—95- Vilh. la Cour.
de Cheusses, Frédéric (Henry), 1701—73, Diplomat. F. 5. Dec.
1701 i Kbh. (Fransk ref.), d. 19. Sept. 1773 i Altona, begr. sst.
Forældre: Marquis Henry de C. (s. d.) og Hustru. Gift 30. Marts
1732 med Sophie Ernestine Louise de Suzannet de la Forest,
begr. 7. Dec. 1765 i Haag, Sønnedatter af Generalløjtnant, Marquis
F. H. de S. de la F. (s. d.).
Efter at have studeret i Utrecht og Luneville blev de C. 1722
Løjtnant i Livgarden til Hest, 1731 Ritmester sst., 1734 Oberstløjtnant,
1736 kar. Oberst. 1743 gik han over i Diplomatiet, idet
han udnævntes til Gesandt i Berlin; Nov. 1746 forflyttedes han til
St. Petersborg, de C. var ikke nogen fremragende Diplomat, men
en paalidelig og især meget forsigtig Repræsentant for sit Land,
en Egenskab, hvorfor der var god Brug baade over for Frederik
den Store af Preussen og den russiske Kansler Bestusjev. Denne sidste
søgte at faa Danmark med til et Angrebsforbund mod Sverige med
det Formaal at omstyrte Adolf Frederiks Valg til svensk Tronfølger
og erobre nogle af de svenske Provinser, de C. var dog for
forsigtig til at indlade sig paa disse Planer. Danmark var paa det
Tidspunkt kun interesseret i, at Regeringsformen i Sverige bevaredes,
at en Tilnærmelse mellem Sverige og Rusland hindredes, og
at man fik Adolf Frederik til for sin Del at opgive Fordringerne
paa den gottorpske Del af Hertugdømmerne. Det lykkedes ogsaa
de C. at bevare den danske Regerings Handlefrihed, uden dog at
lægge sig ud med Rusland, og samtidig at faa Adolf Frederik til,
af Frygt for et offensivt Forbund mellem Danmark og Rusland,
at opgive alle Planer om en Regeringsforandring i Sverige og give
Afkald paa sine Fordringer paa den gottorpske Del af Hertugdømmerne.
I Sept. 1749 kaldtes de C. efter sine egne gentagne Begæringer
tilbage fra Rusland og levede som Privatmand, indtil han i April
1753 udnævntes til Gesandt i Haag, i hvilken Post han forblev
til 1769. Denne Stilling var trods den nederlandske Stats ringe
Størrelse ret vigtig. Haag var et diplomatisk Knudepunkt, hvor
de krigsførende Magters Gesandter kunde mødes paa neutral
Grund. Desuden var Amsterdam Datidens store Pengemarked,
hvor alle, der ønskede Laan, maatte henvende sig. Paa Grund
af den nederlandske Presses store Frihed kom ogsaa en Mængde
politiske Efterretninger frem her, som ikke kunde komme frem