Bind 4 - Rosekamp

35-2
Bundtz, Christen Nielsen.
S. 435—38. J. R. Hubertz: Aktstykker vcdk. Staden og Stiftet Aarhus, II,
1845, S. 103, 105 ff., 110, 116, I2i, 127 ff., 143. Dsk. Saml., 2. Rk., II, 1872
—73, S. 67. Dsk. Mag., 5. Rk., II, 1889—92, S. 151. Kong Christian den
Fjerdes egenhændige Breve, udg. ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia, V,
1883—85, S. 405 ff.; VI, 1885—86, S. 364. Severin Kjær: Erik Grubbe til
Tjele og hans tre Døtre, 1904, S. 38 ff. B j m Korngrup
Bunkeflod, Hans Christian, 1761—1805, Præst og Digter. F. 30.
Juni 1761 i Odense, d. 2. Febr. 1805 sst., begr. sst. Forældre:
Hører Hans B. (1710—80, gift i° med Maren Hetting, d. 1755)
og Ane Birgitte Warde (1719—1812). Gift 30. April 1788 i Kbh.
(Petri) med Marie Petersen, f. 20. Febr. 1767 i Kbh. (Petri),
d. 2. Febr. 1833 i Odense, D. af Maleren Josias P. (ca. 1720—75)
og Susanne Stubsach (ca. 1723—78).
B. blev Student 1778 fra Odense. I sine første Studenteraar
var han Amanuensis ved Det kgl. Bibliotek; hans Skolekammerat
R. Nyerup har sandsynligvis skaffet ham denne Ansættelse, og
sammen med ham deltog han fra 1781 i det Ryberg'ske Øvelsesselskab,
hvis Medlemmer skrev Taler og Afhandlinger og gensidig
kritiserede disse. Selskabet samledes i Konferensraad Rybergs
Gaard paa Østergade. Ved saaledes at træde i Forbindelse med
denne Mand, der levende interesserede sig for Almuens Oplysning,
og som faa Aar i Forvejen havde anlagt en Spindeskole paa sit
Gods Øbjerggaard, fik han Tilskyndelse til at skrive sine »Forsøg
til Viser for Spindeskolerne i Sielland«, hvis 1. Oplag (1783) blev
trykt paa Rybergs Bekostning til Uddeling paa nævnte Gods. De
røber ikke stort poetisk Talent, men de slog godt an, vandt betydelig
Udbredelse (4. Opl. 1801), og B. fik ved disse Ry som Almuens
Sanger. Det er ogsaa dette Arbejde, der har bevaret hans Navn
for Glemsel; thi hans øvrige litterære Forsøg i disse Aar, f. Eks.
»Hans Kristians samtlige Verker, Vers og Prosa«, I (1785), hvori
han prøver at efterligne Matthias Claudius, er uden Betydning.
1784 tog han teologisk Attestats, og da den store liturgiske Fejde
udbrød n. A., deltog han i denne ved et anonymt Flyveskrift »Til
mine Medborgere«, i hvilket han priser Bastholms Forslag (se II,
S. 232), men mener, det er kommet for tidligt; af større Betydning
end Gudstjenestens Forandring vilde det være at faa oprette!
Skolelærerseminarier og faa en god, ny Lærebog i Kristendom.
1787 blev B. residerende Kapellan i Ærøskøbing, men her fandt
han sig ikke tilpas, og 1790 blev han residerende Kapellan ved
St. Hans Kirke i Odense, hvormed var forbundet Sognekaldet i
Højby. I Mellemtiden havde han henledt Opmærksomheden paa
sig ved sine »Forsøg til gudelige Psalmer« (1789), i hvilke han anslog