Bind 4 - Rosekamp

Brandt, Peter. 15
v. Støckens ældste Datter fik han en stærk Støtte i denne. 1680
blev han Kammerraad og n. A., da Svigerfaderen døde, efterfulgte
han ham som Rentemester, Generalkrigskommissær og Tilforordnet
ved Søetaten. 1683 blev han tillige Deputeret i Generalkommissariatet
for Land- og Søetaten. 1684 fik han Titel af
Overrentemester. Han var ogsaa en af dem, der efter Inddragningen
af Hertugen af Gottorps Lande 1684 blev belønnet med et
Amtmandsembede, Tønder Amt, som han beholdt til 1689.
Efter Svigerfaderens Død var han blevet Leder af Rigets Finansvæsen.
Han var en habil Regnskabsbetjent, men var ikke saa
betydelig en Personlighed som Svigerfaderen. Han manglede i alt
Fald de overlegne Evner, som krævedes for at bringe Orden i de
danske Finanser, og synes heller ikke at have haft Kraft nok til
at holde igen over for de Krav, der alle Vegne fra stilledes til ham.
Men det maa indrømmes, at Opgaven ogsaa var meget vanskelig.
Landets Finanser var bragt i stor Uorden ved Krigene 1657—60
og 1675—79. Man havde hjulpet sig ved at sælge en stor Del af
Krongodset og ved at paalægge tunge Skatter, men det havde
ført til en stærk Forarmelse af Landbostanden. Godspriserne sank
stærkt, og de af Statens Kreditorer, der havde faaet Gods udlagt,
blev som Regel ruinerede, da de ikke kunde udrede de store
Skatter. Under disse Forhold indgik Skatterne langtfra med de
beregnede Beløb og meget langsomt. Den finansielle Situation
ødelagdes yderligere ved, at Kongen ikke vilde opgive sin aggressive
Politik over for Hertugen af Gottorp og Hamburg, hvilket bragte
ham i et spændt Forhold til flere nordtyske Fyrster og til England
og Nederlandene. Danmark blev derved nødt til stadig at holde
en betydelig større Hær og Flaade, end dets finansielle Midler
tillod. Efter Udbruddet af Krigen 1688 mellem Frankrig og dets
Modstandere Kejseren, England og Nederlandene, led den danske
Handel ogsaa stor Skade ved engelske og nederlandske Kaperier,
en Skade, der langtfra opvejedes af de ikke særlig store Subsidier,
man fik fra Frankrig. Naar Christian V. ved Forliget i Altona
1689 maatte bekvemme sig til at restituere Hertugen af Gottorp,
skyldtes det foruden de for Danmark ugunstige politiske Forhold i
Europa for en ikke ringe Del den daarlige finansielle Stilling.
Efter Forliget i Altona søgte man at forbedre den finansielle
Situation ved at udleje Tropper til England og reducere Embedsmandslønninger
og Pensioner, men det hjalp ikke stort, da de
militære Udgifter stadig var for høje i Forhold til Landets Hjælpekilder.
Christian V. søgte ogsaa at faa bedre Orden i Inddrivningen
af Skatterne og Regnskabsaflæggelsen. 1690 kom en helt