Bind 4 - Rosekamp

220 Brunchmann, Andert Henriksen.
bygning med sit uerstattelige Arkiv reddedes. Fra Dekanposten
skal han have taget sin Afsked, fordi han ikke efter sin Anciennitet
blev valgt til Provst. Siden levede han i stor Fattigdom, hvad
der bevægede Konsistorium til 1751 at beslutte, »at den gamle
B., som i Brandens Tid reddede Konsistorium, aarlig noget tilstrækkeligt
af Trinitatis fattiges Penge maa tillægges«. — Hans
Skrifter vidner om en temmelig omfattende Lærdom, men hæver
sig ikke over Tidens almindelige Standpunkt; saaledes hans »Grammatica
Latina harmonica« (1734 og 1754), »Grammatica Ebræa«
(1727 og 1733), »Harmonia lingvarum, Teutonicæ, Danicæ, Sveticæ«,
en kortfattet tysk, dansk og svensk Grammatik paa Dansk
(1750), en lille Afhandling »Specimen regulæ: litteræ unius organi
facile inter se permutantur« (1717 og som Tillæg til det foregaaende
Skrift), der hviler paa Betragtningen af Hebraisk som det fælles
Ursprog og gaar ud paa at forsvare forskellige Ordafledningcr fra
dette Sprog, o. fl. a. Han har ogsaa skrevet et Par Bøger af
matematisk Indhold, en »Arithmetica« (paa Dansk, 1744) og »Regnekunsten,
Algebra, Geometria osv.« (1757).
Dsk. Saml., IV, 1868—69, S. 79. L. Engelstoft og E. C. Werlauff: Udsigt
over Kbh.s Universitets-Bygnings Hist., 1836, S. 44, 48. Geneal.-biograph.
Archiv, ,840-49, S. 349 ff. ^ ^ ^ (Kf Sandfeld* ).
Brunsmand, Johan, 1637—1707, Præst, Forfatter. F. 30. Okt.
1637 i Trondhjem, d. 25. Juli 1707 i Kbh., begr. i Nic. K. sst.
Forældre: Præst og Forstander for Trondhjems Hospital Bernhard
B. (d. 1659) og Margrethe Mogensdatter (d. 1664). Gift i Efteraaret
1687 med Magdalene Klauman, f. ca. 1653, begr. 20. Nov.
1700 i Kbh. (gift i° 1675 me d Postmester Rasmus Andersen, begr.
1684), D. af islandsk Købmand i Kbh. Isak K. (ca. 1616—75) og
Anne Marie Fleischer (d. 1683).
J. B., der fra Barndommen led under et svageligt Helbred, gik i
sin Fødebys Skole, hvorfra han blev dimitteret 1658. Da Trondhjem
s. A. var blevet afstaaet til Sverige, studerede han først et
Par Aars Tid i Uppsala, men efter den endelige Fredsslutning
drog han 1661 til Kbh. Han fik Plads paa Regensen og kom snart
til at høre til sin Tids ivrigste Disputatorer. 1668 blev han Rektor
paa Herlufsholm og tilbragte som saadan ni sørgelige Aar. Stiftelsens
Økonomi var stærkt rystet, og selv pintes han af religiøse
Anfægtelser, hvad ogsaa hans Skrifter fra denne Periode vidner om.
1669 blev han Magister, og 1677 tog han sin Afsked fra Rektoratet.
Efter i nogen Tid at have ernæret sig ved at skrive og manuducere
blev han 1679 Præst ved Vartov Hospital, Børnehuset og Pest-