Bind 4 - Rosekamp

Carlsen, C. 519
danske Kolonis faste Stok. Efter Hjemkomsten blev han konstitueret
som Brolægnings- og Vejinspektør i Kbh. Stillingen, der
sorterede under Den kgl. Brolægnings- og Vejkommission og ikke
kom under Kommunalbestyrelsen før ved Kommunalloven af 1857,
var den første af de til Byen Kbh. knyttede tekniske Stillinger,
der blev besat med en polyteknisk Kandidat. Allerede 1845 forlod
C. dette Embede og overgik til den s. A. oprettede Stilling som
Vandbygningsinspektør under Generaltoldkammeret. 1868 blev
denne Post sammenlagt med Havne- og Kanalinspektoratet til
et Vandbygningsdirektorat, hvortil han dog først fik kgl. Udnævnelse
1871. 1849—52 fungerede C. tillige som Havnebygmester
i Kbh., og 1859—60 var han Medlem af Kbh.s Havneraad. 1882
afgik han som Vandbygningsdirektør paa Grund afsvækket Helbred.
I den lange Aarrække, C. var i Statens Tjeneste, udførte han en
Række betydningsfulde Arbejder. I de første Aar af sin Embedstid
ledede han Arbejderne ved Havnen i Gluckstadt, under Treaarskrigen
foretog han forskellige omfattende Undersøgelser i Jylland;
som Havnebygmester i Kbh. ombyggede han Langebro og Stormbroen.
Senere ledede han bl. a. Reguleringen af Gudenaa mellem
Silkeborg og Tange, hvorom der 1861 paa Indenrigsministeriets
Foranledning blev udgivet en udførlig Beretning, endvidere havde
han Overledelsen af følgende større Arbejder: Løgstør Kanal,
Udvidelsen af Helsingør Havn og Bygningen af Esbjerg Havn,
ligesom han var Medlem af de fleste af de i hans Embedstid
nedsatte Kommissioner, hvis Arbejde havde Berøring med Vandbygningsspørgsmaal.
C.s Embedstid falder i en Periode, der maa betegnes som en
Gennembrudstid for Vandbygningsvæsenet, og det har været af
ikke ringe Betydning, at han stedse følte sig som Ingeniør, saaledes
at han overalt, hvor det var muligt, søgte at komme et Skridt
videre i Retning af rationel Behandling af Opgaverne i Stedet for
at blive staaende ved de overleverede empiriske Løsninger, en
Indsats, der ofte har stillet store Krav til C. selv, fordi man dengang
endnu ikke havde en erfaren og teoretisk kyndig Entreprenørstand,
der kunde paatage sig saadanne Arbejder. Af de Hverv,
C, foruden sin Embedsgerning, varetog, maa nævnes, at han ved
Stiftelsen af Den tekniske Forening 1877 blev dennes første Formand
og beklædte denne Stilling i fire Aar til almindelig Tilfredshed.
Justitsraad 1855. Etatsraad 1867. Konferensraad 1882. — R.
1858. DM. 1862. K. 2 1873. K. 1 1879.
Ingeniøren, 1899. Orla Lehmanns efterladte Skrifter, I, 1872, S. 143. Den
tekniske Forenings Tidsskrift, 1898—99. Povl Vindine