Bind 4 - Rosekamp

i6o Brockenhuus, Rigborg.
Nybølle, hvor hun ejede Gods. Efter Moderens Død 1625 levede
hun sidstnævnte Sted som Fru Rigborg og fik 1627 Lov at sælge
Gods for at løskøbe sin Søn, nu en anerkendt Rosenkrantz (d. 1634),
af Krigsfangenskab. Paa sine ældre Dage var hun en æret og agtet
Adelsfrue, der dyrkede historiske Interesser, om end en R. B.
tilskrevet Slægtebog ikke skyldes hende.
Hist. Tidsskr., 4. Rk., IV, 1873—74, S. 50a—08, 510 f.; V, 1875—77>
S. 218 f., 517. Personalh. Tidsskr., 7. Rk., IV, 1920, S. 3—6, 10, 12. Danmarks
Adels Aarbog, XIV, 1897, S. 87. „ . , ... _ . m.
fniset (Hans Knudsen*).
Brockenhuus-Løwenhielm, Hans, 1679—1734, Officer. F. 20. Aug.
1679 i Norge, d. 22. el. 29. Sept. 1734 paa Vejrupgaard, begr. i
Marslev K. Broder til Johan Frederik Brockenhuus (s. d.). Gift
1701 med Ide Sophie Gersdorff, f. 31. Okt. 1686, d. 10. Marts
1726 paa Vejrupgaard, D. af Oberst, senere Generalløjtnant Frederik
G. til Bramstrup (s. d.) og 2. Hustru.
B.-L. kom 1692 paa det ridderlige Akademi og blev 1695 Fændrik,
men dimitteredes 1698 med Kaptajns Karakter. Hans tilkommende
Svigerfader ansøgte 1701 om, at B.-L. maatte blive
Major, da han ønskede at gifte sig. 1705 var han Oberstløjtnant
til Raadighed for Generalstaben, 1710 Oberst og Chef for et
Rytterregiment, med hvilket han deltog i Krigen i Skaane. I
Slaget ved Gadebusch 20. Dec. 1712 blev han saaret og fanget. —
1697 fik han Tilladelse til at føre Morfaderen, Generalmajor Hans
v. Løwenhielms Navn og Vaaben. — Justitsraad 1700. — Maleri
af N. Wichmann 1710 i Familieeje.
Hist. Tidsskr., 4. Rk., V, 1875—77, S. 207 f. Danmarks Adels Aarbog,
XIV, 1897, S. 93.
P. F. Rist (Rockstroh*).
Brockenhuus-Løwenhielm, Isabelle Julie Marie, 1856—1932, Forstanderinde.
F. 9. Juli 1856 paa Vejrupgaard, d. 16. Maj 1932 i
Hellerup, begr. sst. Forældre: Hofjægermester, Ritmester Johan
Bulow Brockenhuus von Lowenhielm (1815—68) og Juliane Marie
Hansen (1830—1910). Ugift.
Efter Faderens Død opholdt Frk. B.-L. sig i Kbh., hvor hun
i udpræget kristelig Aand begyndte et filantropisk Arbejde blandt
Nørrebros fattige Befolkning som Menigheds- og Søndagsskolearbejder.
Ved Husbesøg vaktes hendes Interesse i særlig Grad for
Børnene, som var overladt til sig selv, medens Forældrene var paa
Arbejde. Det lykkedes hende 1886 at skaffe Midler til Oprettelse
af en Børnearbejdsstue. Efterhaanden udvidedes denne Virksom-