Bind 4 - Rosekamp

Biilow, Johan. 409
være Enevoldshersker var i høj Grad udviklet, om Folk paa Grund
af B.s mange Raad og Formaninger skulde faa det Indtryk, at han
var under hans Indflydelse. Men om end det saaledes nok er
forstaaeligt, at Forholdet i Længden var uholdbart, maa den
Maade, hvorpaa Kronprinsen afbrød det, dog kaldes i høj Grad
upassende. Kun et halvt Aar efter at B. (1792) var blevet udnævnt
til virkelig Ordenssekretær, opfordrede Kronprinsen ham under
et ganske urimeligt Paaskud til at søge sin Afsked; da han nægtede
dette, fik han den (4. Juni 1793), og i Afskedsaudiensen manifesterede
Kronprinsen paa højst stødende Maade sin Utaknemmelighed
mod den Mand, hvem han skyldte overordentlig meget,
og som baade hvad Dygtighed og aandelige Interesser angik stod
langt over de Mænd, han senere omgav sig med.
Kort før sit Fald havde B. købt Sanderumgaard paa Fyn for
en Del af de Midler, han havde faaet ved sit Ægteskab, der tilsyneladende
var lykkeligt, til Trods for at Hustruen baade i Ydre og
Indre var saa karrigt udstyret fra Naturens Haand, at hun næsten
virkede abnorm. Paa Sanderumgaard, hvis Have han gjorde til
en Seværdighed, tilbragte han Resten af sit Liv, optaget af Godsets
Forbedring og af at støtte videnskabelige Formaal. En Række
Forskere har af ham faaet Rejseunderstøttelse, f. Eks. M. Vahl,
J. H. Bredsdorff, J. F. Schouw, Rask, Finn Magnusen, C. Molbech,
H. N. Clausen, ligesom han har bidraget til Udgivelsen af
en Mængde videnskabelige Arbejder dels af forskellige af de nævnte,
dels af E. Viborg, J. W. Hornemann, C. G. Rafn, Werlauff,
Thorkelin, Grundtvig (Bjowulf), Rahbek og Nyerup o. fl. a. (jfr. Østs
Archiv, VIII, 1827, S. 341—45 og Carl Christensen: Den danske
Botaniks Historie, II, 1924— -26, S. 113). Betegnende for B. er den
Alsidighed, der præger denne storslaaede Mæcen-Virksomhed. I alt
regnede han at have anvendt over 41 000 Rdl. til videnskabelige
Understøttelser fra Aarhundredets Begyndelse til Aaret 1822, i
hvilket han, der havde lidt svære økonomiske Tab, nødsagedes
til at henvende sig til Frederik VI. om den Pension, han tidligere
havde givet Afkald paa. Kongen, der efterhaanden i Aarenes
Løb havde indtaget en mere forsonlig Holdning, som det ses af
nedenstaaende Liste over B.s Udmærkelser, bevilgede ham 2000
Rdl. aarlig. — I taknemmelig Erindring om de lykkelige og betydningsfulde
Aar, B. i sin Ungdom havde tilbragt paa Sorø Akademi,
testamenterede han dette sit værdifulde Bibliotek.
B.s Generøsitet giver ham en smuk Plads i dansk Videnskabs
Historie. Desuden vil han for Eftertidens Bevidsthed altid staa
som den pæne Mand i det stærkt blandede Selskab, der udgjorde