Bind 4 - Rosekamp

Biggild, J. E. 439
Danmark. Samtidig hermed bestyrede han en Tid Konsulatet i
New York. Efter Verdenskrigens Afslutning vendte han 1919
tilbage til London som Generalkonsul for Storbritannien og Irland,
men udnævntes s. A. til Gesandt i Reykjavik, hvor han, efter at
Danmark ved Forbundsloven af 30. Nov. 1918 havde anerkendt
Island som selvstændig Stat, fik den betydningsfulde Opgave at
virke for den voksende Forstaaelse mellem de to Folk under det
nye statsretlige Forhold. 1924 forlod han Reykjavik, og med Bibeholdelse
af sin Titel som Gesandt sendtes han som Generalkonsul
for Canada og New Foundland til Montreal, hvor han
virkede til sin Død. —• B. var en energisk og praktisk dygtig
Embedsmand, hvis konsulære Erfaring der blev lagt stærkt Beslag
paa under Verdenskrigen. — R. 1916. DM. 1921. K. 2 1924.
Politiken 22. Juli 1915, 28. Marts 1928 og 25. Nov. ig2g. Barsen 1. Aug.
1915 og 26. Nov. 1929. Det danske Selskab i Reykjavik 1923—5. Juni—
'933, '933. S. 5f- Fr. de Fontenay.
Bøggild, Ove Balthasar, f. 1872, Mineralog. F. 16. Maj 1872
paa Mosegaard ved Jetsmark. Forældre: Forpagter Carl Andreas
Hoftved B. (1833—92) og Marie Sofie Fischer (1833—1905). Gift
1. Dec. 1901 i Gadstrup ved Roskilde med Rigmor Johanne
Schmidt, f. 21. Maj 1877 i Fredericia, D. af Købmand Jens Weilgaard
S. (1839—85) og Thora Emilie Thilo (1848—1932, gift 2°
1885 med Handelsfuldmægtig Christian Papsøe, 1859—1926).
B. blev Student 1890 fra Aalborg og tog 1896 Skoleembedseksamen
i Naturhistorie og Geografi. Fra 1896 var han Forelæsningsassistent
ved Mineralogisk Museum, 1898—1904 Assistent
sst., fra 1904 Hjælpedocent ved Polyteknisk Læreanstalt og fra
191 o Docent sst. Ved Prof. N. V. Ussings Død udnævntes B. 1.
Febr. 1912 til Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet
og til Direktør ved Mineralogisk Museum. 1913 blev han Medlem
af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland,
1919 af Videnskabernes Selskab og 1931 af Konsistorium. — B.s
første Afhandling omhandler Skurestriberne i Danmark (1899),
men ellers har han hovedsagelig arbejdet med forskellige mineralogiske
Emner, der ofte har været af stor Betydning ogsaa for
andre Grene af Geologien. Efter et Studieophold i Miinchen
1899—1900 ledsagede B. Prof. N. V. Ussing 1900 paa en Undersøgelsesrejse
til Julianehaab-Distriktet i Sydvestgrønland. I de
følgende Aar fremkom en Række Afhandlinger med Beskrivelser
af flere til Dels nye Mineraler fra Grønland (Epistolit, Steenstrupit,
Erikit m. m.) og 1905 i »Medd. om Grønland« et større samlet