Bind 4 - Rosekamp

Bruun, Chr. 235
Haandskriftsamlingcn, Musik- og Portrætsamlingerne. Dernæst ved
betydningsfulde bibliografiske Publikationer, sigtende til at gøre
Biblioteket og dets Skatte lettere tilgængelige for Publikum: 1865
—98 »Aarsberetninger og Meddelelser« med en udførlig, litteraturhistorisk
stadig værdifuld Beskrivelse af de danske Palæotyper og
1872—1902 »Bibliotheca Danica«, en systematisk Fortegnelse over
den danske Litteratur til 1830, Hovedværket inden for dansk
Bibliografi. Endelig og ikke mindst ved en aarelang, maalbevidst
Kamp for en ny og tidssvarende Bygning, hvis Vedtagelse det,
skønt B. langtfra var nogen smidig Forhandlingens Mand, lykkedes
at gennemføre, uden at han dog fik med selve Opførelsen at gøre,
idet et heftigt Sygdomsanfald af nervøs Karakter faa Aar efter
(1901) nødte ham til at tage sin Afsked. — 1892 blev B., fra hvem
Tanken var udgaaet, Formand i en Kommission, der skulde tilvejebringe
et Almenbibliotek uden for Kbh., en Plan, der senere
resulterede i Opretteken af Statsbiblioteket i Aarhus.
Skønt med Liv og Sjæl optaget af sin Embedsgerning har B.
ved Siden af udfoldet en rastløs Udgiver- og Skribentvirksomhed,
der er spredt over mange forskellige Felter. En særlig Interesse
viede han den danske Marines Historie (»Curt Sivertsen Adelaer«,
1871, »Niels Juel og Hollænderne«, s. A., »Slaget paa Kolberger-
Heide«, 1879, »Admiral Lord Nelson og Peter Willemoes«, 1882),
og med dyb Veneration for Frederik III., Bibliotekets Stifter, har
han behandlet Emner fra Enevældens første Tid (»Gunde Rosenkrantz«,
1885, »Kaj Lykke«, 1886, »Enevældens Indførelse i Danmark
og Kongelovens Tilblivelse«, 1887). Med det 18. Aarh. og
dets Lærdomshistorie beskæftigede han sig i de store Monografier
om Fr. Rostgaard (1870—71) og P. F. Suhm (1898), og som
Holbergforsker har han Plads i første Række, dels ved den kommenterede,
med Person- og Sagregistre forsynede Udgave af Epistlerne
(1865—75), dels ved flere mindre Arbejder, deriblandt de
to, hvert paa sit Omraade sejrrige Stridsskrifter »Om Ludvig Holbergs
trende Epistler indeholdende hans Selvbiografi« (1895) og
»Ludvig Holberg og Tersløsegaard« (1905). Ogsaa til Det kgl.
Biblioteks Historie har han ydet Bidrag ved Bøgerne om dets
Stiftelse (1873) og om Jon Erichsen (1887), af dets Chefer den,
der stod hans eget Hjerte nærmest; en Skildring af de danske
Privatbiblioteker i det 17. og 18. Aarh., hvortil han gennem mange
Aar havde samlet Stof, naaede han derimod ikke at faa fuldendt
(Manuskriptet i Det kgl. Bibliotek); efter hans Død udkom hans
»Erindringer fra det gamle kongelige Bibliothek« (1906). For Forening
for Boghaandværk, hvis Virksomhed han sympatiserede