Bind 4 - Rosekamp

130 Brock, G.
1770—1824) og Anna Cecilie Pihl (1782—1871). Gift 23. Sept.
1848 i Kbh. (Frue) med Amalie Bjerring, f. 20. Juni 1821 paa
Frbg., d. 23. Febr. 1872 i Kbh. (Holmens), D. af Overretsprokurator
N. C. B. (s. d.) og 2. Hustru.
B. blev Student 1832 fra det v. Westen'ske Institut, cand. juris
1837, 1847 Overretsprøveprokurator, 1849 Højesteretsadvokat.
1860 Landstingsmand for Kbh., var 1870—78 Medlem af Rigsretten.
Som Sagfører regnedes B. blandt sin Samtids ypperste.
Med omfattende juridiske Kundskaber forbandt han megen æstetisk
og historisk Dannelse. Med særlig Forkærlighed havde han
studeret fransk Ret og advokatorisk Talekunst; med fransk Aand
følte han sig beslægtet; han skyede hverken Patos eller den store
Gestus i sin gallisk farvede Retorik. I den Fleischer'ske Arvesag,
der foruden ved Højesteret 1852 delvis ogsaa førtes i Kongeriget
Begge Sicilierne, hvor Arveladeren var død, vakte hans Procedure
Modstandernes Beundring og Skræk. For den danske Højesterets
Skranke udfægtede B. gennem Aarene mangen haard Dyst med
C. Liebe — Sagen om Sukcessionen til Stamhuset Thorseng 1862
o. m. a.; hans Aktorat i Rigsretssagen af 1855 mod Ministeriet
Ørsted skød utvivlsomt langt over Maalet — ikke mindst ved dets
Paastand om Højforræderi — og paadrog ham A. S. Ørsteds
knusende Dom i Skriftet »Belysning af de med Hensyn til Rigsretsdommen
af 28. Febr. 1856 paa Høiesteret gjorte Angreb« (1856).
I den mod C. St. A. Bille som Redaktør af »Dagbladet« 1866 anlagte
Sag for Majestætsforbrydelse var B. Defensor; ifølge A. F. Kriegers
Dagbøger (IV, 1921, S. 43) havde Christian IX. udtalt sin Frygt
for, hvad der kunde komme frem under Proceduren, medens
Højesteretsjustitiarius C. M. Rottbøll havde beroliget Kongen med
en Henvisning til B.s »loyale Procedure«; i det citerede Værk,
V, 1923, S. 112, taler Rottbøll i øvrigt om »B.s Langsomhed til
at fremme Sagerne«. B.s hele juridiske Position skaffede ham Sæde
i forskellige Lovkommissioner — saaledes Proceskommissionerne
af 1857 og 1868 og Straffelovkommissionen af 1859 — og Kriegers
Dagbøger bringer hyppige Vidnesbyrd om B.s legislative Interesser
og Virke. 1872 var han Medindbyder til de nordiske Juristmøder
og Medlem af den danske Bestyrelse af dem. I »Nordisk Universitets-Tidsskrift«,
IX, 1. Hæfte, 1863, S. 1—24, skrev B. en Afhandling
om »Den første Mellemrigslov«. Som Politiker naaede B. ikke
frem i forreste Linie; han følte sig ikke hjemme i Landstinget,
hvor hans særlige Art af Veltalenhed ikke ganske fandt sympatisk
Ekko; som gammel nationalliberal stillede han sig kritisk over for
Estrup, medens han paa den anden Side var en Modstander af