Bind 4 - Rosekamp

114 Brochmand, Jesper.
Da J. B. var fem Aar gammel, blev han sat i sin Fødebys Latinskole
og sendtes efter otte Aars Forløb (1598) til Herlufsholm,
der dengang styredes af den kendte Filolog Hans Alanus. Under
dennes Vejledning gjorde han saa hurtig Fremgang, at han allerede
1601 kunde afgaa til Universitetet. Men endnu s. A. kaldte Alanus
ham tilbage for at lade ham overtage en Hørervirksomhed ved
Skolen. Hans Moder gjorde dog snart Udvej for, at han kunde
fortsætte sine Studier i Udlandet, og 1603 forlod han Skolen og
rejste til Holland, hvor han fra 1604 studerede i Leiden under de
berømte Filologer J. Lipsius, J. Scaliger, D. Heinsius o. fi. Skønt
han lod sig indskrive som teologisk Student, omfattede hans Studier
dog, som det synes, udelukkende Græsk og Filosofi. Senere opholdt
han sig henved to Aar i Franeker, hvor han fik Tilladelse til at
holde filosofiske Forelæsninger, uagtet han ikke havde taget nogen
akademisk Grad. Her udgav han desuden 1605—07 en Del filosofiske
Disputatser. Arild Huitfeldt, der var Skoleherre paa Herlufsholm,
kaldte ham 1608 tilbage og overdrog ham Rektoratet,
som han overtog, efter at han først havde disputeret for Magistergraden.
Men allerede 1610 udnævntes han til Professor pædagogicus
ved Universitetet. N. A. ægtede han sin ovenfor nævnte
Hustru, der i tretten Aar havde været i Huset hos Kansleren Chr.
Friis til Borreby og Fru Mette Hardenberg. Kansleren gjorde
deres Bryllup. 1613 blev J. B. Professor i Græsk og udfoldede i
denne Stilling en Virksomhed, som ikke altid har været tilstrækkelig
paaagtet. Hans omfattende Kendskab til den klassiske Litteratur,
som bl. a. fremtræder i hans »Qyæstiones misccllæ philologicæ
et philosophicæ« (1615), har senere sat mærkelige Spor i hans
teologiske Arbejder.
Medens J. B. 1614 var Dekan i det filosofiske Fakultet, begyndte
de kendte dogmatiske Retsforfølgelser, der tilintetgjorde den kryptokalvinistiske
Bevægelse og banede Vejen for den lutherske Enevælde
i den danske Kirke. Ortodoksiens Forkæmper, den teologiske
Professor H. P. Resen, fandt i J. B. sin mest trofaste Kampfælle.
Præsten Oluf Kock blev dømt for sine Angreb paa Resen, men
denne, der var udset til at være Sjællands Biskop, maatte dog,
førend han tiltraadte Embedet, efter kongelig Befaling udarbejde
et Forsvarsskrift »De sancta fide«, som skulde forelægges de københavnske
Professorer og Landets Bisper, og hvori han gjorde Rede
for sit dogmatiske Standpunkt. Paa en Række Møder paa Universitetet
forelæste J. B. Skriftets otte Kapitler, hvortil Resen føjede
nogle yderligere Forklaringer. Da J. B. derefter skulde afgive sin
Erklæring, udtalte han sig i fuld Overensstemmelse med Resen