Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

104
adfærd og afvisning fra kammeraters side. (Der henvises til bilag 1
vedrørende de samlede vignettekster).
Valg af foranstaltninger
Der er i de to vignetter forskel på, hvilke foranstaltninger sagsbehandlerne
vælger.
I forhold til de danske drenge vælger godt halvdelen af sagsbehandlerne,
at der skal arbejdes forebyggende med familien, en tredjedel
vil satse på en anbringelse med samtykke, og resten vil indstille til en
anbringelse uden samtykke. Flere sagsbehandlere går ind for, at der
skal arbejdes forebyggende med de etniske minoritetsdrenges familie,
det gælder godt syv ud af 10 sagsbehandlere, mens de resterende
fordeler sig ligeligt på henholdsvis frivillig og tvangsanbringelse.
Der er imidlertid ikke væsentlig forskel på de begrundelser, der
anvendes for anbringelse i de to vignetter. I begge tilfælde er hovedbegrundelserne,
at forældreevnen er ringe, og at forældrene er
problemfornægtende. For de danske drenges vedkommende hæfter
halvdelen af sagsbehandlerne sig desuden ved, at drengenes udvikling
er mangelfuld, og en tredjedel lægger vægt på, at hidtidige
foranstaltninger ikke har hjulpet. Der er heller ikke væsentlig forskel
på argumenterne for at yde forebyggelse, hovedargumentet er i
begge tilfælde, at en tilstrækkelig forebyggende indsats ikke hidtil er
ydet. Nogle sagsbehandlere finder også, at en forebyggende indsats
vil have større sandsynlighed for at skabe indsigt hos forældrene i
børnenes problemer. De forebyggende foranstaltninger, man vil yde,
skiller sig heller ikke nævneværdigt fra hinanden i de to sager. I
begge tilfælde peger ca. to tredjedele af sagsbehandlerne på hjemmehos
og ca. halvdelen på familiebehandling som de foretrukne foranstaltninger.
I forhold til Per & Poul, men ikke Sultan & Nestat,
peger knap halvdelen desuden på, at formålet med forebyggende
foranstaltninger er en diagnostisk test, dvs. at foranstaltningen skal
skaffe yderligere oplysninger om børnenes situation.
Der er intet i spørgeskemaerne, der kan forklare de forskellige
foranstaltningsvalg for danske og etniske minoritetsbørn, men det
er der i interviewene. Der er argumenter for, at forebyggelse kan