Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

Hertil kommer, at der i de undersøgte kommuner er usikkerhed om og stor forskel på, hvordan sager om mistanke om overgreb af forskellige arter skal undersøges. Kun i en af de undersøgte kommuner eksisterer der en klar procedure for undersøgelser af denne karakter, nemlig omgående indlæggelse på pædiatrisk afdeling til en grundig tværfaglig undersøgelse, der også indebærer, at forældrene bliver gjort bekendt med undersøgelsesformålet. I andre kommuner talte man om undersøgelse på skadestue, om hjemmebesøg ved kommunens psykolog, om hjemmebesøg ved sagsbehandleren selv, om inddragelse af praktiserende læge og om generel usikkerhed over for, hvordan sådanne undersøgelser skal foretages. I en enkelt kommune var der også en vis tradition for indlæggelse på børneafdeling, men uden tilkendegivelse over for forældrene af, at mishandlingsmistanken var til undersøgelse. I dette tilfælde ville forældrene skulle overtales til indlæggelse på et andet grundlag, for eksempel drengens vægttab eller hyppige infektioner. Nedenstående er eksempler på sagsbehandlernes formuleringer omkring behovet for beviser: Sagsbehandler A: Jeg har en sag, hvor der er en mistanke. Men så er der det, at jeg for eksempel har moren heroppe, og hvis det er noget, der et sket for et stykke tid siden, og hun så siger: “Nej, det kan jeg ikke forstå.”Altså, hvad skal man gøre? Så skal der jo faktisk være beviser, før der er hold i noget af det, man siger. Det er svært at gå ind, og hvad kan man så tilbyde? Og skal man gå ind og trænge sig virkeligt meget på for at få nogle beviser på det eller for at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om, om der er noget hold i det? Eller er det bare drengen, der har behov for noget opmærksomhed i første omgang, i hvert fald hvis man ikke har set nogle beviser på vold? Måske har barnet selv sagt et eller andet, måske kommet med nogle hentydninger – altså, jeg synes, det er svære sager. Hvordan skal man tackle dem? For det er altid svært at sige til forældrene: “Jeg har en mistanke om, at du slår dit barn. Gør du det?” Sagsbehandler B: Noget, jeg lægger vægt på, når jeg får sådan en henvendelse, er, at jeg ikke har taget stilling til, om de har gjort noget forkert eller ej. Jeg konstaterer, at der er et problem, som vi i fællesskab skal finde ud af, hvordan det hænger sammen. Og 127
128 hvis det så viser sig, at der kommer nogle oplysninger, som viser, at det er forældrene, der har skylden, jamen så der det klart, at det er barnets vilkår, jeg skal repræsentere. Men hvis ikke man kan påvise det, jamen så er det nogle andre ting, vi skal tage fat i. Vi prøver at være neutrale, hvis man kan sige det sådan, indtil vi har noget konkret at tage fat i. Også for at undgå at skubbe forældrene fra mig, fordi de er jo straks ude med alle forsvarsmekanismer og siger: “Det er ikke os, men det er noget andet.”Og så siger jeg: “Det kan godt være, det vil jeg ikke tage stilling til, før jeg ved noget konkret. Men lad os få undersøgt det, sådan at I bliver renset, og vi får ro, hvis det viser sig, at det er rigtigt, hvad I siger. Og hvis ikke, så må vi handle på det, vi får at vide.” Sagsbehandler C: Det, der jo netop gør det så svært, er, hvis man går ind og siger: “Hallo, her er et barn, som rent faktisk er i fare. Han bliver faktisk slået og brændt. Det er i hvert fald den opfattelse, vi har. Det er ikke bevisligt, men det er det, vi umiddelbart tror. Det vil jeg ikke være bekendt at udsætte nogen børn for.”Så umiddelbart prøver vi på den bløde måde, men vi ved ikke, hvad der foregår i mellemtiden, og det er jo der, faremomentet kommer ind, fordi det er drengen, der står model til det hele. Men det er også det, der sker, hvis vi melder det til politiet. De går jo ikke ind og tager barnet eller anholder forældrene. Sagsbehandler D: Ja, og derfor er det jo meget vigtigt, som X siger, at det er jo lidt ligesom i en straffesag, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Og sådan må man jo behandle det i relation til forældrene, og se dem som samarbejdspartnere. I forhold til den danske dreng vælger ca. seks ud af 10 sagsbehandlere forebyggende foranstaltninger. De resterende vælger anbringelse, næsten alle som en frivillig foranstaltning. I forhold til den lille etniske minoritetsdreng vælger alle forebyggende foranstaltninger. Af samtlige vignetter er denne den, sagsbehandlerne målt på deres foranstaltningsvalg opfatter som mindst alvorlig. En pejling på
Page 1 and 2:
Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4:
Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6:
4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8:
6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13:
I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15:
Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17:
sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 18 and 19:
egrundes. Af interviewene fremgår
Page 20 and 21:
Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23:
en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25:
virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27:
Hovedresultater om vurderingen af d
Page 28 and 29:
holde i en retssag, på, at foræld
Page 30 and 31:
Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33:
hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35:
mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 36 and 37:
Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund
Page 38 and 39:
ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41:
argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43:
Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45:
Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47:
Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49:
forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50:
at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54:
52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56:
54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58:
56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60:
58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62:
60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64:
62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66:
64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68:
66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70:
68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72:
70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74:
72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76:
74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78: 76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80: 78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82: 80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84: 82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86: 84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88: 86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90: 88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92: 90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94: 92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96: 94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98: 96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100: 98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102: 100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104: 102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106: 104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108: 106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110: 108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112: 110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114: 112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116: 114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118: 116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120: 118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122: 120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124: 122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126: 124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127: 126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 131 and 132: 130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134: 132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136: 134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137 and 138: 136 at barnets sundhed og udvikling
Page 139 and 140: 138 tilbøjelige til at søge at de
Page 141 and 142: 140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144: 142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146: 144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148: 146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150: 148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151 and 152: 150 i praksis kan blive forskelligt
Page 153 and 154: 152 ningsvalg at holde sagsbehandle
Page 155 and 156: 154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158: 156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160: 158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162: 160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164: 162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166: 164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168: 166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170: 168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172: 170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174: 172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176: 174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178: 176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180:
178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182:
180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184:
182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187:
Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189:
at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191:
Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193:
Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195:
på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197:
Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199:
Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201:
Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?