Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

Til trods for, at der i vignetteksten står (uspecifikt), at det er en professionel
dagpleje, bliver det i interviewene klart, at en dagplejemor
ikke betragtes som professionel og uddannet nok til, at man uden
videre kan tage hendes vurderinger til efterretning. Der er endog
udsagn om, at man ikke kan vide, om det er en “emsig”dagplejemor,
der er ubegrundet kritisk over for barnets mor.
Sagsbehandler 1: Og så kommer jeg over i anden del, hvor barnet
er kommet i dagpleje. Og der er en dagplejemor, der fortæller en
masse om den mor, og som sådan en sidebemærkning, der fortæller
hun lige, at Jenny egentlig også udvikler sig fint i dagplejen.
Det synes jeg godt nok er spøjst. Og så går jeg lidt tilbage igen
og tænker: “Hallo, hvad er lige det her?”Fordi hvis mor er så
syg, som der lægges op til, så kan man ikke have et barn, der
udvikler sig ganske normalt. Det er min tanke, og der får jeg
i hvert fald brug for at få en nærmere afdækning af barnets
generelle udvikling ... (Lidt senere i interviewet) Vi talte tidligere
om det med, om der var forskel på, hvordan man behandlede en
underretning eller tog den alvorligt. Der kunne jeg mærke, der
kom en, der rørte ved min norm i forhold til underretning.
Interviewer: Og hvad var det for en?
Sagsbehandler 1: Det var den der: har vi en eller anden emsig
dagplejemor her, som synes, at den mor er et elendigt skvat eller
sådan noget, fordi det er kun omkring mor, der kommer en hel
masse om, at “det er for ringe”. Og “det er for dårligt”. Og så
virker det som en sidebemærkning, at Jenny kører da egentlig
fint.
Der viser sig her den samme ambivalens som over for naboen i
vignetterne om Kim og Ali. Sagsbehandlerne opererer tydeligvis
ud fra et uddannelseshierarki, når kvaliteten af underretninger skal
vurderes.
I valget mellem frivillig og tvangsmæssig begrundelse gives kun et
argument, nemlig at man må bruge § 40, fordi problemstillingen
ikke muliggør, at § 42 anvendes.
141