Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

En ophobning af problemer er et negativt tegn
I nogle af vignetterne opfatter sagsbehandlerne det sådan, at der
er et hovedproblem, som hele argumentationen kredser om. Det
gælder mødres sindslidelse, udviklingshæmning og alkoholmisbrug.
Backe-Hansen (2001) kalder det i sin beslutningsteoretiske analyse
af anbringelser uden for hjemmet for sager, der organiseres omkring
ét “trumfkort”, dvs. at der findes et så stærkt og alment accepteret
argument for anbringelsen, at andre argumenter ikke er nødvendige.
I andre af vignetterne organiseres argumentationen som et “puslespil”,
dvs. at billedet er mindre klart, og mange begrundelser må
lægges sammen for at skabe et samlet billede. Selve det, at flere
problemer lægges sammen, udgør et negativt diagnostisk tegn. Hvis
forældrene ikke sørger for lægeundersøgelse af barnet, ikke deltager i
forældremøder, ikke passer børnenes hygiejne, ikke varetager børnenes
følelsesmæssige behov, ikke sætter grænser for børnene m.m.,
så forstærker denne ophobning i sig selv vurderingen af børnenes
risici. Backe-Hansen taler om, at summen præsenteres som mere
end dens enkelte dele.
Det forekommer klart, at sagsbehandlerne lægger vægt på forekomsten
af flere samtidige problemer, i lyset af at børns risiko for
fejludvikling øges, når de udsættes for flere risikofaktorer på én
gang. 7) I den forstand kan summen blive mere end de dele, der
indgår. I sagsbehandlernes diskussioner rangordnes risikofaktorerne
imidlertid ofte ikke i forhold til deres betydning for børnene. Dermed
bliver det heller ikke altid klarlagt, hvilke af problemerne der
måske relativt let kunne løses ved en indsats fra forvaltningens side
(for eksempel praktisk hjælp i hjemmet), og hvilke der står tilbage
og kræver en mere omfattende indsats.
Tidligere foranstaltninger har ikke hjulpet
I tråd med sagsbehandlernes fokusering på forældres udviklingspotentiale,
lægger de også vægt på, om tidligere foranstaltninger har
ændret billedet og skabt udvikling i positiv retning. Det opfattes
som et negativt tegn, hvis foranstaltninger til familien ikke mod-
7) For en grundig gennemgang af risikofaktorer, se Lagerberg & Sundelin
(2000).
81