Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

med sin far, som hun virker glad for. Faren ser ikke ud til at have
misbrugsproblemer, men ingen har rigtig noget indtryk af ham.
Pigen selv beskrives som robust, og hun ser ud til at udvikle sig godt
intellektuelt og socialt. (Hele vignettens tekst fremgår af bilag 1).
Valg af foranstaltninger
Hovedparten af sagsbehandlerne, knap syv ud af 10, vælger at sætte
forebyggende ind i Kirstens familie. Godt to ud af 10 vil anbringe
pigen med samtykke, knap en ud af 10 vil indstille til en anbringelse
uden samtykke.
De to hovedargumenter for at satse på forebyggende foranstaltninger
er, at pigens udvikling er god, og at der findes personer i pigens
netværk, som tager sig af hende, først og fremmest faren.
Hovedargumenterne for at ville anbringe pigen er, at hun er “en
lille voksen”, der skal påtage sig et ikke alderssvarende ansvar, og at
moren har et misbrug. En fjerdedel af sagsbehandlerne begrunder
anbringelsen med, at Kirsten vil tage langsigtet skade. Trods pigens
tilsyneladende gode udvikling er disse sagsbehandlere ikke overbeviste
om holdbarheden af den positive udvikling.
Begrundelserne for at vælge en frivillig anbringelse er i denne sag
meget spredte og fremføres af få sagsbehandlere. Men indholdet er
det samme som i forhold til de andre vignetter, idet det betones,
at samarbejde er det bedste, at pigen bedre ville kunne knytte
sig til plejeforældre og derved få større udbytte af anbringelsen,
samt at frivillighed skal forsøges først. Argumentet for at anbringe
uden samtykke er i denne vignet at sikre, at pigen ikke bliver et
svingdørsbarn.
Der er nogle begrundelser i sagen, der påvirker, om valget falder
ud til fordel for forebyggende foranstaltninger eller anbringelse.
Først og fremmest ser morens misbrug og omsorgssvigt i forbindelse
hermed ud til at pege i retning af anbringelse. Samtlige, der vælger
anbringelse, begrunder det med morens misbrug. Sagsbehandlere,
der betoner morens misbrugsforankrede omsorgssvigt, er hyppigere
tilbøjelige til at vælge anbringelse, end sagsbehandlere, der ikke
121