Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

120
simistiske, at de generelt finder, at psykisk udviklingshæmmedes
børn burde anbringes ved fødslen for at få en chance. Der er
også nogle, der giver udtryk for, at udviklingshæmningen må være
specielt svær at leve med for et normalt begavet barn.
Der kan sammenfattende ikke herske tvivl om, at sagsbehandlerne
vurderer et liv med en socialt isoleret psykisk udviklingshæmmet
mor som en alvorlig udviklingstrussel. Dette kan måles på den
høje tilbøjelighed til at ville anbringe barnet, som nærmer sig 100,
når man tillægger de sagsbehandlere, der vil yde aflastningsfamilie
som en “fleksibel anbringelse”. Det er også et stort mindretal af
sagsbehandlerne, der finder anbringelse uden samtykke nødvendig,
og tallet ville efter interviewene at dømme have været højere, hvis
ikke vignetten havde indeholdt en beskrivelse af stærke og måske
symbiotiske bånd mellem mor og dreng. Både i interview og spørgeskemaer
tillægges dette af nogle sagsbehandlere en betydning som
begrundelse for at ville anvende forebyggende foranstaltninger og
for at foranstalte en frivillig anbringelse.
Man kan undre sig over, at billedet tegner sig så klart, når mange
sagsbehandlere markerer, at de har begrænset viden om udviklingshæmning.
Man kan måske tolke det sådan, at hele sagsbehandlernes
orientering mod deres arbejde er båret af, at de skal skabe forandringer,
og at foranstaltningerne har forandring som mål. Lindring,
kompensation og andre blødere målsætninger for arbejdet har ikke
samme valør i sagsbehandlernes tænkning som forandringsmålsætningen.
Hvis sagsbehandlerne derfor opfatter det sådan, at der er
væsentlige og urokkelige spærrebomme for, at større forandringer er
mulige i barnets hjem, så står der måske kun anbringelserne tilbage.
Vignetten om Kirsten
28 sagsbehandlere har besvaret spørgeskemaer vedrørende denne
vignet, som omhandler en pige, der ved vignettens afslutning er 6 år
gammel. Hun lever alene med sin mor, som har et alkoholmisbrug
igennem hele Kirstens opvækst, hvilket betyder, at hun fra en tidlig
alder har måttet klare en del ting selv: stå op, af og til sørge for mad
m.m. I barnets netværk er en mormor, som selv har nogle sociale
problemer og formentlig et alkoholmisbrug, og hun har kontakt