Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

mal standard, udvikler sig fejlagtigt, at risikofaktorer kan balanceres
af beskyttelsesfaktorer, og hvilke beskyttelsesfaktorer man skal lede
efter i sin vurdering.
Styrkelse af viden på disse områder kunne være en opgave for uddannelserne.
Men mindre evalueringer lokalt kunne sandsynligvis
også yde meget til en skærpet bevidsthed om, hvordan det kommer
til at gå børnene, og hvordan de foranstaltninger, kommunen sætter
ind, påvirker børnene.
Negative og positive diagnostiske tegn
Når man ser på den liste af positive og negative diagnostiske tegn,
der går på tværs af vignetterne, springer det i øjnene, at mange af
de tegn, sagsbehandlerne hæfter sig ved i familierne, ikke refererer til
børnene eller forældrene, men til organisatoriske forhold eller krav
til ’den gode klient’.
Der er naturligvis nævnt tegn på tværs af vignetterne, der direkte
har med familiens forhold at gøre, for eksempel forældres evne til
at “se barnet”, netværk, social arv m.v. Men flere af de tegn, der
bidrager til en negativ respektive positiv vurdering af familien, har
karakter af krav til, hvordan ’den gode klient’ skal være: han/hun
skal samarbejde, dele problemopfattelse med de professionelle og
ikke have et for begrænset udviklingspotentiale, som sætter snævrere
rammer for, hvor langt forvaltningen kan nå i forandringsøjemed.
Disse ting kan naturligvis være negative for et barns udvikling, men
de er ikke identiske med, at forældrene ikke magter opdragelsesopgaven.
Det er et stadigt dilemma i forvaltningernes arbejde, at man ofte
arbejder med samarbejdsudygtige forældre med begrænset forandringskapacitet,
en anden forståelse af problemerne og en afvisning
af, at forvaltningen bliver for involveret i deres familieliv. Dette
dilemma er en integreret del af myndighedens relation til mennesker,
der ikke altid kommer frivilligt. At det måske vil blive
vanskeligt at arbejde med en given klient defineres imidlertid af
sagsbehandlerne som en egenskab ved klienten og ikke ved relationen
mellem sagsbehandler og klient, og det tages oftest som udtryk
33