Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

14
Der findes en række undersøgelser, 3) som godtgør, at børn som
samarbejdspartnere får tildelt en mindre fremtrædende rolle i forvaltningernes
arbejde. Undersøgelserne belyser, at man ikke altid
særskilt godt, om overhovedet, kender de børn, indsatserne retter
sig mod. Også denne undersøgelses resultater tyder på, at der er
en tradition i børnearbejdet for at fokusere mere på den del af
helheden, som forældrene udgør, end den, som børnene udgør. Det
kan få den følge, at vurderingerne skævvrides, så børnenes person,
situation og udvikling underbetones i vurderingerne, at både en
god og en dårlig udvikling hos barnet ikke vurderes tilstrækkeligt
dybtgående, og at børnenes forhold ikke bliver et udgangspunkt for,
hvilken indsats der vil være hensigtsmæssig.
Sagsbehandlernes prognostiske overvejelser
Det er karakteristisk, at sagsbehandlerne oftest forventer, at børnene
vil udvikle sig dårligt, hvis ikke forvaltningen griber ind med forebyggende
foranstaltninger eller anbringelse. 4) På enkelte undtagelser
nær er der altovervejende en pessimistisk forventning til barnets
udvikling. Dvs., at man ikke tror på, at børn, der på nogle punkter
lever under uhensigtsmæssige forhold, via egen, familiens eller andre
omgivelsers kraft kan udvikle sig normalt gennem barndommen
og op i voksen alder. Der er imidlertid blandt sagsbehandlerne
forskellige prognostiske forestillinger om børnenes udvikling. Kun
i forhold til vignetterne om de unge voldelige drenge er sagsbehandlernes
prognostiske forventninger ret entydige.
Forestillingen om, at det kommer til at gå børnene skidt, vedrører
også børn, der i vignetterne ser ud til at trives trods deres opvækstvilkår,
eller i det mindste viser en positiv tendens i deres udvikling.
Kun få sagsbehandlere reflekterer over, at børn kan udvikle sig
normalt, selvom de lever under svære opvækstforhold, og at udefrakommende
beskyttelsesfaktorer kan udgøre vendepunkter eller
være buffere for en ugunstig udvikling. Det virker ikke, som om
3) Der kan blandt andet henvises til Christensen (1998), Egelund (1997,
2002), Hestbæk (1997) og Thoburn, Lewis & Shemmings (1995).
4) Dette kan måske hænge sammen med vignetternes konstruktion, idet de
alle beskriver problemstillinger, der bliver alvorligere under sagens forløb.