Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

Sagsbehandlerne refererer sjældnere til barnets konkrete skader og symptomer, specielt hvad den etniske minoritetsdreng angår. I vurderingen af alvorsgraden spiller også forældres sindelag og moralske attitude til overgrebet en rolle. Forældre, der vurderes som “afmægtige”bedømmes mildere end forældre, der er “onde”. “Angrende”forældre vurderes som mere forandringsvillige end forældre, der ikke åbent erkender og fortryder overgrebene. Denne moralske skelnen foretages, uanset at barnets skader er de samme. Denne skelnen har også indflydelse på, om overgreb politianmeldes eller ej. Det er overraskende, at sagsbehandlerne, der ellers er handlingsorienterede i forhold til vignetternes problemstillinger, i denne situation, der potentielt kan være farlig for et mindre barn, er så tøvende over for at gribe til handling. I gruppeinterviewene har mange af refleksionerne den karakter, at de almindeliggør problembilledet eller rejser tvivl om sagens alvorsgrad. Som eksempler på dette kan nævnes tvivlen om den private underretters motiver og sanddruhed; betoningen af, at der ikke tidligere har været underretninger fra professionelle; understregningen af almindelige besværligheder ved at være unge og hårdtarbejdende forældre; accepten af etniske minoritetsfamiliers mere korporlige opdragelsespraksis m.m. Der er i interviewene mange bestræbelser på at tale imod, at sagen kan være så alvorlig, som den kan synes. Dette er vanskeligt at forklare. Måske ligger der en forklaring i sagsbehandlernes udsagn om “ikke at skubbe forældrene fra sig”. Det virker, som om sagsbehandlerne har erfaringer for, at man helt kan tabe en familie og et barn af syne, som har brug for hjælp, hvis man for hurtigt fremsætter alvorlige mistanker, som efterfølgende ikke kan bevises. Måske ligger der også en forklaring i sagsbehandlernes skelnen mellem “afmægtige”og “onde”forældre. Flere sagsbehandlere giver i interviewene udtryk for, at det er umuligt for dem at indleve sig i “onde”(eller “psykopatiske”) forældre, der har streng afstraffelse som et opdragelsesmønster. Derimod er der ikke tvivl om, at sagsbehandlerne kan indleve sig i forældre, der i desperation slår børn, kommer til at skade dem og bagefter bliver ulykkelige og skamfulde over det. Det kan ligne et mønster, som måske mange på det personlige plan i en eller anden grad har oplevet. Det virker, som om sagsbehandlerne er 137
138 tilbøjelige til at søge at definere problemerne, så de er indlevelige og ikke forekommer dem bizarre og grusomme. Uanset forklaringen på sagsbehandlernes bestræbelser på at definere problemstillingen som mere almindelig, kan det konstateres, at det er det fremherskende tankemønster. Kun én sagsbehandler nævner i interviewene, at hun har prognostiske fantasier om risiko for børnedrab. Sagsbehandlernes forsigtighed i forhold til en problemstilling om overgreb, sammenholdt med usikkerheden i de undersøgte kommuner over for, hvordan mistanker om overgreb mod børn skal undersøges, giver anledning til overvejelser om, hvordan kompetencen i forhold til at undersøge, vurdere og arbejde med overgreb kan styrkes. Vignetten om Jenny 11 sagsbehandlere 5) har besvaret spørgeskemaer om denne vignet, som omhandler en lille pige, der ved vignettens afslutning er halvandet år gammel. Hun lever med en enlig mor, der før hendes fødsel har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Jenny er født for tidligt og er en sart lille pige. Fødeafdelingen underrettede socialforvaltningen ud fra en vurdering af, at moren havde en mekanisk kontakt til barnet og ikke i tilstrækkelig grad forstod og modsvarede et spædbarns signaler. Jenny blev anbragt i en professionel dagpleje, som moren i starten ofte holdt hende hjemme fra, men hvor hun nu kommer og er i en god, om end forsinket udvikling. Moren er socialt isoleret og har forestillinger om naboerne, som kan have et paranoidt træk. Desuden kommunikerer hun med Jenny som en ligemand. Jenny har en udenlandsk far, som har holdt kontakt med hende, men som nu står over for at skulle rejse til sit hjemland. (Vignetten som helhed fremgår af bilag 1). 5) Der er færre sagsbehandlere, der har besvaret spørgeskemaer og deltaget i gruppeinterview om denne vignet. Det skyldes, at vignetten først blev udarbejdet, efter at dataindsamlingen var påbegyndt, på råd fra et af undersøgelsens følgegruppemedlemmer, der sandsynliggjorde, at sager om børn af sindslidende forældre vækker usikkerhed i kommunerne. På grund af dette kunne vignetten kun nå at blive anvendt i tre kommuner. Materialet er så begrænset, at konklusioner baseret på kvantitative beregninger næppe har mening. Interviewene kan imidlertid give væsentlig information om sagsbehandlernes refleksioner om børn af sindslidende forældre.
Page 1 and 2:
Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4:
Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6:
4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8:
6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13:
I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15:
Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17:
sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 18 and 19:
egrundes. Af interviewene fremgår
Page 20 and 21:
Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23:
en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25:
virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27:
Hovedresultater om vurderingen af d
Page 28 and 29:
holde i en retssag, på, at foræld
Page 30 and 31:
Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33:
hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35:
mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 36 and 37:
Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund
Page 38 and 39:
ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41:
argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43:
Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45:
Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47:
Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49:
forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50:
at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54:
52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56:
54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58:
56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60:
58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62:
60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64:
62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66:
64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68:
66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70:
68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72:
70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74:
72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76:
74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78:
76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80:
78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82:
80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84:
82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86:
84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88: 86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90: 88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92: 90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94: 92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96: 94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98: 96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100: 98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102: 100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104: 102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106: 104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108: 106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110: 108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112: 110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114: 112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116: 114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118: 116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120: 118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122: 120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124: 122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126: 124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127 and 128: 126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 129 and 130: 128 hvis det så viser sig, at der
Page 131 and 132: 130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134: 132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136: 134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137: 136 at barnets sundhed og udvikling
Page 141 and 142: 140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144: 142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146: 144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148: 146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150: 148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151 and 152: 150 i praksis kan blive forskelligt
Page 153 and 154: 152 ningsvalg at holde sagsbehandle
Page 155 and 156: 154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158: 156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160: 158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162: 160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164: 162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166: 164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168: 166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170: 168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172: 170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174: 172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176: 174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178: 176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180: 178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182: 180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184: 182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187: Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189:
at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191:
Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193:
Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195:
på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197:
Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199:
Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201:
Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?