Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

egrundes. Af interviewene fremgår dog, at sagsbehandlerne af og til vil undersøge sagen yderligere med det sigte at søge at identificere ressourcer hos forældrene, som de på det foreliggende grundlag ikke mener at kunne få øje på. Negative tegn Et gennemgående negativt diagnostisk tegn, uanset vignetternes forskellige problemstillinger, er, at forældre ikke kan “se barnet”eller “se barnets behov”. Denne formulering ser ud til at være et accepteret udtryk for, at sagsbehandlere finder forældreevnen ringe. Det er en tilstrækkelig begrundelse for at begynde at overveje en sag i et mere alvorligt lys, at forældre ikke “ser”barnet. I almindelighed specificerer sagsbehandlerne ikke, hvilke behov der i særlig grad er vitale for barnet at få imødekommet i dets unikke situation. Der ligger også i den vægt, som sagsbehandlerne tildeler forældres manglende evne til at “se barnet”, en forestilling om, at børn er ofre eller objekter for forældres manglende omsorgsevne. Det er børn naturligvis også, men de er samtidigt subjekter, som selvstændigt bidrager til samspillet med forældrene. En tankefigur om barnet som offer for forældrenes mangler kan i sig selv bidrage til, at fokus i sagsbehandlernes refleksioner rettes mest mod forældre og mindre mod børnene eller samspillet mellem forældre og børn. At forældre ikke “ser barnet”er det væsentligste gennemgående negative diagnostiske tegn, der inddrager barnets perspektiv. En direkte sammenhæng mellem forældres handlinger og skader på barnet bliver mere utydelig i flere af de nedenstående negative diagnostiske tegn i sagsbehandlernes vurderinger. I alle vignetter er vurderingen af forældres samarbejdsvilje og -evne central. Det opfattes som et selvstændigt negativt diagnostisk tegn, at forældre afviser at tage imod en foreslået foranstaltning. Sagsbehandlerne reflekterer hyppigt over, om forældre kan bringes til at samarbejde om de foranstaltninger, som forvaltningen finder vigtige for barnet, og det stiller sagen i et alvorligere lys, hvis sagsbehandlerne er skeptiske over for samarbejdsviljen eller -evnen. Der kan være forskellige grunde til, at forældre ikke samarbejder fuldt ud med forvaltningen. Man kan tænke sig, at det kan skyldes 17
18 en anden opfattelse af problemernes karakter, tøven over for samarbejde begrundet i tidligere dårlige erfaringer, uenighed om de foreslåede løsninger, ængstelse over for hvad samarbejdet kan medføre m.v. Sagsbehandlernes skepsis over for forældres vilje til samarbejde udgør uanset dette imidlertid et entydigt negativt diagnostisk tegn i bedømmelsen af børnesagers alvorsgrad. Det vurderes negativt, når forældre på den ene eller anden måde negligerer børnenes daginstitutioner eller skole. Sagsbehandlerne ser med alvor på, at forældre henter børn for sent eller helt har glemt at hente dem nogle gange i daginstitutionen, ikke følger børnene til institutionen, holder dem hjemme fra dagpasning eller ikke går til forældremøder. Sagsbehandlerne lægger vægt på, at forældre i så høj grad som muligt baner vejen for børnenes normale fremmøde i og tilpasning til institutioner og er samarbejdsdygtige i forhold til at løse konflikter, som opstår i børnenes institutionsliv. Sagsbehandlerne betragter daginstitution og skole som potentielt normaliserende faktorer i børnenes liv og rollen som børnehave- og skolebarn som så vigtig for barnets udvikling, at de forventer, at forældrene bidrager til, at børnene kan leve op til institutionernes og skolens krav. En hyppig formulering i sagsbehandlerne diskussioner vedrører, om forældre “kan rykkes”eller “ikke rykkes”. Med denne vending signaleres det, at sagsbehandlerne i deres vurdering af sagen lægger vægt på, om forældrene har et udviklingspotentiale, som kan mobiliseres i arbejdet. En negativ vurdering af udviklingspotentialet fører til en negativ vurdering af sagen som helhed. Udviklingspotentiale knytter sagsbehandlerne både til genetisk bestemte begrænsninger som for eksempel udviklingshæmning og til udviklingsbegrænsninger som følge af forældres manglende motivation for forandring. Paradoksalt nok fører fokuseringen på udviklingsbegrænsninger til, at forældre med genetiske eller andre kroniske begrænsninger vurderes mere negativt i deres forældreevne end forældre, der har “valgt”deres afvigelse selv (for eksempel misbrugende forældre), fordi disse forældre nemmere kan “rykkes”; de har så at sige muligheden for at vælge deres afvigelse fra eller vælge om igen.
Page 1 and 2: Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4: Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6: 4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8: 6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11: Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13: I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15: Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17: sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 20 and 21: Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23: en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25: virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27: Hovedresultater om vurderingen af d
Page 28 and 29: holde i en retssag, på, at foræld
Page 30 and 31: Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33: hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35: mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 36 and 37: Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund
Page 38 and 39: ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41: argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43: Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45: Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47: Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49: forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50: at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54: 52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56: 54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58: 56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60: 58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62: 60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64: 62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66: 64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68: 66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70:
68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72:
70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74:
72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76:
74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78:
76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80:
78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82:
80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84:
82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86:
84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88:
86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90:
88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92:
90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94:
92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96:
94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98:
96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100:
98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102:
100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104:
102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106:
104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108:
106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110:
108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112:
110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114:
112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116:
114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118:
116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120:
118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122:
120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124:
122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126:
124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127 and 128:
126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 129 and 130:
128 hvis det så viser sig, at der
Page 131 and 132:
130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134:
132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136:
134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137 and 138:
136 at barnets sundhed og udvikling
Page 139 and 140:
138 tilbøjelige til at søge at de
Page 141 and 142:
140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144:
142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146:
144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148:
146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150:
148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151 and 152:
150 i praksis kan blive forskelligt
Page 153 and 154:
152 ningsvalg at holde sagsbehandle
Page 155 and 156:
154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158:
156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160:
158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162:
160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164:
162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166:
164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168:
166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170:
168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172:
170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174:
172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176:
174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178:
176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180:
178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182:
180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184:
182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187:
Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189:
at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191:
Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193:
Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195:
på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197:
Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199:
Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201:
Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?