Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund Denne undersøgelse om tærskler for anbringelse er led i et komparativt nordisk projekt, hvori også Norge og Island indgår. Det nordiske projekt udspringer af, at de nordiske landes lovgivning og statistik omkring anbringelser uden samtykke i 1998 blev kortlagt i en rapport (Hestbæk, 1998), der blandt andet viste, at der er store forskelle de nordiske lande imellem, i forhold til hvor stor en andel af en børneårgang der anbringes uden for hjemmet, og hvor stor en andel af de anbragte børn der er tvangsanbragt. Danmark anbringer relativt flere børn end de andre nordiske lande, men anbringer til gengæld relativt færre børn ved tvang. Det er disse tal, der har givet anledning til at gå dybere ned i, hvad disse forskelle kan skyldes i de nordiske lande, der har nogenlunde ensartede socialpolitiske regler og sociale problemer. Denne rapport vedrører alene de danske forhold og belyser danske socialforvaltningers refleksioner i forbindelse med undersøgelsens problemstilling. Efterfølgende skal resultaterne fra de tre landes undersøgelser bearbejdes med henblik på at identificere eventuelle kulturelle forskelle landene imellem i vurderingen af, hvilke faktorer der giver anledning til anbringelser af børn uden for hjemmet. Undersøgelsens problemstilling Denne undersøgelse har til sigte at kortlægge, hvilke overvejelser socialforvaltninger gør sig, når anbringelse af børn uden for hjemmet kommer på tale. Undersøgelsen skal analysere, hvilke forhold hos barnet selv, i familien, i barnets daglige omverden og sociale omgivelser, sagsbehandlere lægger vægt på, når de begynder at tvivle på, at forebyggende foranstaltninger er tilstrækkelige til at løse barnets eller familiens problemer. Undersøgelsen skal således opfange og kortlægge de refleksioner, sagsbehandlere gør sig forud for anbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke. Undersøgelsens overordnede problemstilling kan formuleres i nedenstående to spørgsmål: 35
36 Hvad lægger socialforvaltningerne vægt på, når de overvejer, om et barns særlige behov kan imødekommes via forebyggende foranstaltninger, eller om anbringelse uden for hjemmet er påkrævet? Hvad lægger forvaltningerne vægt på, når de lægger op til henholdsvis anbringelse med og uden samtykke? Det første spørgsmål indebærer en identificering og analyse af såvel de faktorer i et barns situation, som sagsbehandlerne anser for at være tilgængelige for forebyggende foranstaltninger, som de faktorer, der anses for at være så alvorlige, at barnets udvikling kun i tilstrækkelig grad kan støttes ved hjælp af anbringelse uden for hjemmet. Det andet spørgsmål medfører, at der i undersøgelsen også fokuseres på de faktorer, som socialforvaltningerne lægger til grund i afgørelsen af, om en anbringelse skal gennemføres med eller uden samtykke. Det samfundsmæssige behov for undersøgelsens resultater Anbringelse uden for hjemmet er en indgribende foranstaltning i børns livsløb og i deres relationer til de biologiske forældre. Beslutninger om anbringelse er desuden alvorlige i den forstand, at nogle undersøgelser (for eksempel Christoffersen, 1993, 1999; Vinnerljung, 1996) dokumenterer, at anbringelse uden for hjemmet ikke ser ud til i tilstrækkelig grad at kunne kompensere dårligt stillede børn for de uhensigtsmæssige opvækstvilkår, der var anledningen til anbringelsen. Det er forskningsmæssigt påvist, at tidligere anbragte børn som voksne i uforholdsmæssig høj grad bliver en socialt dårligt stillet gruppe i en række henseender (uddannelse, arbejde, helbred, sociale problemer m.v.). Set fra et klient- eller brugersynspunkt må det have en betydelig interesse, at indgribende beslutninger træffes på så kvalificeret grund som muligt. Beslutninger om anbringelse uden for hjemmet er i lyset heraf en af de vanskeligste opgaver, der er pålagt socialforvaltninger, og beslutningerne skal bygge på indsigt i barnets samlede situation og viden om, hvilke opvækstfaktorer der har særlig sandsynlighed for at påvirke barnets udvikling på en ugunstig måde. Beslutningerne er også vanskelige, fordi de færreste børn lever i en så utvetydigt uac-
Page 1 and 2: Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4: Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6: 4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8: 6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11: Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13: I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15: Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17: sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 18 and 19: egrundes. Af interviewene fremgår
Page 20 and 21: Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23: en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25: virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27: Hovedresultater om vurderingen af d
Page 28 and 29: holde i en retssag, på, at foræld
Page 30 and 31: Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33: hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35: mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 38 and 39: ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41: argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43: Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45: Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47: Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49: forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50: at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54: 52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56: 54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58: 56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60: 58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62: 60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64: 62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66: 64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68: 66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70: 68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72: 70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74: 72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76: 74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78: 76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80: 78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82: 80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84: 82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86: 84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88:
86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90:
88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92:
90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94:
92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96:
94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98:
96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100:
98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102:
100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104:
102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106:
104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108:
106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110:
108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112:
110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114:
112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116:
114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118:
116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120:
118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122:
120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124:
122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126:
124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127 and 128:
126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 129 and 130:
128 hvis det så viser sig, at der
Page 131 and 132:
130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134:
132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136:
134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137 and 138:
136 at barnets sundhed og udvikling
Page 139 and 140:
138 tilbøjelige til at søge at de
Page 141 and 142:
140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144:
142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146:
144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148:
146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150:
148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151 and 152:
150 i praksis kan blive forskelligt
Page 153 and 154:
152 ningsvalg at holde sagsbehandle
Page 155 and 156:
154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158:
156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160:
158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162:
160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164:
162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166:
164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168:
166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170:
168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172:
170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174:
172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176:
174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178:
176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180:
178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182:
180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184:
182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187:
Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189:
at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191:
Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193:
Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195:
på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197:
Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199:
Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201:
Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?