Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

tykke, i andet eksempel er spredningen fra familierådgivning, over
anbringelse med samtykke til anbringelse uden samtykke.
I interviewene reflekterer sagsbehandlerne selv over de markant forskellige
udfald af deres bedømmelser. Et gennemgående træk i refleksionen
er, at forskellighederne ikke kommer bag på sagsbehandlerne,
de er klar over, at kollegaen på nabokontoret måske ville komme
til et andet resultat end de selv. Det er også karakteristisk, at de
fleste opfatter forskellighederne overvejende positivt som et tilskud
til livlige kollegiale diskussioner og til at lære noget af forskellighederne.
Enkelte er dog tøvende over for, om den store spændvidde
repræsenterer en uønsket vilkårlighed og er et gode set fra klienternes
synsvinkel. Nedenfor to udsagn, der illustrerer den forskellige
vurdering af variationerne i sagsbehandlernes bedømmelser.
Sagsbehandler A: Jeg sidder og tænker på, hvor vigtigt det er,
at vi er åbne omkring vores sager og får drøftet dem, når der
skal træffes en beslutning. Fordi denne familie risikerer at få vidt
forskellig behandling, alt efter hvilken dør de går ind ad. De kan
få lige fra tvang til “Nå, I skal nok have en lille sommerferie”.
Sagsbehandler B: Ja, jeg tror da også, at det kommer meget an
på, hvad vi hver for sig har af oplevelser, erfaringer og normer,
og det synes jeg i det hele taget er meget godt. Når man ser på,
hvordan en sag kan blive belyst og beskrevet forskelligt – nogle
gange kan en sag være refereret fra to forskellige personer, så man
næsten ikke kan genkende den samme sag – og det giver da stof
til eftertanke. Jeg tænker på, at det måske er meget godt med
forskelligheden, … for jo mere vi får snakket om det, jo mere
bliver man klar over ens egne holdninger. Man bliver meget
bevidst om normalitetsbegreber, om vi er ved at snævre dem ind,
om vi skal gøre dem lidt bredere og om, hvorfra vi egentlig har
vore egne normer. Det, synes jeg, er en vigtig ting at have med.
Sagsbehandlerne giver udtryk for, at en del af forskelligheden i dagligdagen
nivelleres via gruppemøder, i enkelte kommuner via besluttende
fora (der for eksempel skal deltage i anbringelsesbeslutninger)
eller ved, at væsentlige beslutninger skal forelægges for en mellemle-
55