Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

Umiddelbart er det ikke enkelt at finde mønstre i, hvilke problemstillinger,
sagsbehandlerne vurderer som alvorlige og mindre alvorlige.
Ser man imidlertid bort fra de tre sager, i hvilke sagsbehandlerne
først og fremmest har en undersøgelsesmålsætning (Kim, Ali
og Jenny), som gør, at man må betragte foranstaltningsvalget som
midlertidigt, tegner der sig måske nogle mønstre i sagsbehandlernes
vurderinger af sagers alvorsgrad.
Med Backe-Hansens (2001) ord ser to problemstillinger ud til hver
især at udgøre et ’trumfkort’, hvilket vil sige, at ét hovedargument er
tilstrækkeligt til at anse sagen for alvorlig. ’Trumfkortene’ er unges
kriminalitet og vold og opvækst med psykisk udviklingshæmmede
forældre. Unges voldelige adfærd kan ikke accepteres af hensyn til de
unge selv og deres omgivelser. Forældres udviklingshæmning anses
på samme måde for uacceptabel på grund af den biologisk bestemte
begrænsning af evnen til at forandre sig og sin situation.
I denne undersøgelse ser forældres forskelligartede sociale problemer
(misbrug, manglende organisering af et hjem og en hverdag, ringe
overskud til børnene m.v.) ud til at blive bedømt som mindre
alvorligt og med flere nuancer af sagsbehandlerne. Måske er der,
som en sagsbehandler udtrykte det, større erfaring med “druk og
narko og socialt koks”og et mere varieret syn på, hvor grænsen
for det uacceptable skal drages. Bedømmelsen af socialt forankrede
problemer ser i højere grad ud til at have karakter af et ’puslespil’
(Backe-Hansen, 2001), hvor flere forhold end forældrenes problemer
skal pege i retning af en anbringelse, før sagsbehandlerne
beslutter sig for at anbringe uden for hjemmet.
Det er nævnt, at man kan få den tanke, at børns lille alder er en
medvirkende faktor til, at børns situation bedømmes mildere, målt
på sagsbehandlernes tilbøjelighed til at anbringe. Bedømmelserne
af vignetterne med de mindre børn resulterer i denne undersøgelse
i højere grad i en afventende attitude over for, om forebyggende
foranstaltninger både kan fremskaffe flere oplysninger og afhjælpe
nogle af problemerne i familien. Hvis det er korrekt, at der er en
tilbøjelighed til at være afventende over for de små børns udvikling
og se tiden an, påkalder dette sig opmærksomhed i lyset af målsæt-
163