Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

106
sagsbehandlerne vurderer, at de forhåndenværende anbringelsessteder
ikke kan tilføre børnene noget positivt. Derfor afventes “det
ekstreme”, før indgreb finder sted.
Begrundelserne for at vælge anbringelse efter § 40 er, at der er størst
udbytte af anbringelsen, hvis den er frivillig; at det bliver lettere
for børnene at knytte sig til plejeforældre; at samarbejde er vigtigt.
Nogle få begrunder også en frivillig anbringelse mere juridisk med,
at der ikke i sagens problemstilling er et tvangsgrundlag. De, der argumenterer
for en tvangsanbringelse, gør det ud fra en opfattelse af,
at børnenes tarv (sundhed og udvikling) er truet, eller at forældrene
ikke opviser noget forandringspotentiale.
Hvad hæfter sagsbehandlerne sig ved i sagen?
Hovedargumentet i sagen er, at forældrene har dårlig forældrevne.
I den danske vignet, giver næsten samtlige dette argument, i den
etniske minoritetsfamilie er det tre fjerdedele af sagsbehandlerne,
der begrunder deres foranstaltningsvalg med dårlig forældreevne.
Knap to tredjedele i begge vignetter lægger vægt på, at børnenes
udvikling er mangelfuld, og ca. halvdelen hæfter sig ved, at faren
er uinteresseret. Desuden lægger knap halvdelen af sagsbehandlerne
vægt på, at moren er udslidt, mens knap en fjerdedel begrunder
deres indgreb med forældrenes problemfornægtelse. Øvrige begrundelser
er forældrenes mangelfulde kommunikation, børnenes uhensigtsmæssige
adfærd, forældrenes afvisning af hjælp og den mangelfulde
fysiske omsorg for børnene. Disse begrundelser vejer dog
relativt lidt og forskelligt i de to vignetter. For den etniske minoritetsfamilies
vedkommende lægger knap en femtedel af sagsbehandlerne
vægt på, at familiens kultur skaber problemer. Man kan
således sige, at for begge vignetter gælder, at ca. halvdelen eller
en større andel af sagsbehandlerne er enige om at begrunde deres
indgrebsforslag i faldende rækkefølge med: forældrenes mangelfulde
forældrevne, børnenes mangelfulde udvikling, farens manglende interesse
og morens udslidthed.
Det er imidlertid ikke nemt at finde sammenhænge mellem de
begrundelser, der lægges vægt på, og sagsbehandlernes valg af henholdsvis
forebyggende foranstaltninger eller anbringelse. Flere gange