Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

deres svenske materialer begge argumentationen i forbindelse med
anbringelse uden for hjemmet mere som en ’tilrettelagt bevisførelse’,
der skal overbevise beslutningstagerne om anbringelsens nødvendighed,
end som en nuanceret og alsidig belysning af familiernes situation.
I denne undersøgelse kan det også konstateres, at sagsbehandlerne
i almindelighed er mere opmærksomme på afvigelser, problemer
og defekter i familierne end på de styrkesider, som trods alt også
kan identificeres i nogle af vignetterne. Efter sagens natur betyder
dette, at de fleste af de diagnostiske tegn, der går igen i sagsbehandlernes
vurderinger på tværs af vignetter, er negative tegn.
Negative tegn
Forældre “kan ikke se barnet”
Det er nævnt, at sagsbehandlerne overvejende orienterer sig mod
forældres forhold og primært begrunder deres refleksioner over vignetterne
med forældres mangler som opdragere og omsorgsgivere.
Et gennemgående negativt diagnostisk tegn, uanset vignetternes
forskellige problemstillinger, er, at forældre ikke kan “se barnet”eller
“se barnets behov”. Denne formulering ser ud til at være et accepteret
udtryk for, at sagsbehandlere finder forældreevnen ringe. Formuleringen
bruges som det ultimative negative diagnostiske tegn på
mangelfuld forældreevne, uanset om barnet lever med sindslidende,
misbrugende, udviklingshæmmede eller vanrøgtende forældre eller
selv udviser en destruktiv adfærd.
Dette negative diagnostiske tegn bygger også på implicitte forestillinger,
blandt andet forestillingen om, at en forælders vigtigste opgave
er at opfange børns behov og at imødekomme dem. Det er ikke
forbavsende, at evnen til at opfange børns behov tillægges vægt, det
overraskende er, at det er en tilstrækkelig begrundelse for at begynde
at overveje en sag i et mere alvorligt lys. Sagsbehandlerne specificerer
nemlig kun i begrænset omfang, hvilke behov der i særlig grad er
vitale for barnet at få imødekommet i dets unikke situation, og
på hvilke konkrete punkter forventningerne til forældrenes evne til
at imødekomme disse behov er henholdsvis positive og negative.
Der ligger også i den vægt, som sagsbehandlerne tildeler forældres
manglende evne til at “se barnet”, en forestilling om, at børn er
ofre eller objekter for forældres manglende omsorgsevne. Det er
71