Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

nuanceret. Jeg synes, når I siger det på den måde – altså, jeg er
ikke uenig, det er jeg slet ikke – men det bliver meget til: Sådan
er en narkoman. Jeg har måske et lidt andet billede af, at de også
som stoffrie kan have ressourcer, være kreative, søde, sjove og
spændende. Sådan nogle har jeg også haft, ikke? Kanonforældre,
når de ikke er på stoffer. Så jeg er måske gået lidt over i den
anden grøft og ser det ikke som så negativt ... Jeg synes måske, at
man fra vores side dømmer forældrene meget hårdt.
Den meget forskellige vurdering på samme grundlag i denne (og
andre af) vignetterne afspejler sandsynligvis gråzoneproblemet. Det
er ikke enkelt i en sagsbeskrivelse som denne præcist at gøre op,
hvad der vil være det bedste for barnet, fordi vignetten er kompleks
og indeholder oplysninger som både kan pege i den ene og den
anden retning.
Sammenfattende er der en majoritet af sagsbehandlere, der vil genanbringe
pigen. Flere tilkendegiver dog i interviewene, at en genanbringelse
kan være et led i en grundig hjemgivelsesproces, hvor en
mere systematisk og forpligtende kontakt mellem forældre og barn
afprøves over en periode.
Vignetten giver anledning til, at vandene skilles i en sortering af
optimistiske respektive pessimistiske informationer fra sagsbeskrivelsen,
som danner grundlag for henholdsvis en hjemgivelsesbeslutning
og en anbringelsesbeslutning. Der virker, som om udgangspunktet
for sorteringen er sagsbehandlernes tidligere erfaringer med stofmisbrugende
forældre, og at information plukkes ud af beskrivelsen, så
den matcher med erfaringerne. Dette illustrerer gråzoneproblematikken,
idet det næsten altid vil være sådan i gråzonesager, at der
både er forhold i familien, man kan fæste håb til, og forhold,
der vækker tvivl om kvaliteten af barnets opvækstvilkår. Et stykke ad
vejen vil der være tale om krystalkuglekiggeri, når børns udviklingsmæssige
situation og prognose skal vurderes, om end sagsbehandlernes
diagnostiske overvejelser kunne skærpes, konkretiseres og præciseres.
Der vil i gråzonesager altid være tale om vanskelige bedømmelser.
Der er imidlertid flest gråzonesager i socialforvaltningernes
børnearbejde, hvilket betyder, at det samme oplysningsgrundlag
149