Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

forestille mig, at i og med de kun har været stoffrie i 2 år, hvilket
ikke er særlig lang tid, hvis de har været det (= misbrugere,
vor tilføjelse) måske lige siden barnet blev født, og de har også
haft et tilbagefald på et halvt år. De kan måske føle, når barnet
kommer hjem, at det bliver en eller anden form for nederlag,
hvis det ikke går, som det skal, og de falder tilbage igen. Så
derfor ville jeg tale for, at hun kom hen i en ny plejefamilie,
og at man så stadig kunne arbejde mod hjemgivelse og på et
tidspunkt bruge den plejefamilie som aflastningsfamilie, sådan at
hun lige så langsomt kunne blive vant til sin biologiske familie,
men stadig havde plejefamilien i ryggen og stadig i starten boede
hos plejefamilien.
I denne vignet er der et mønster i sammenhængene mellem begrundelser
og foranstaltningsvalg, hvilket kommer til udtryk ved, at de
hjemgivelsesorienterede lægger vægt på vignettens mere optimistiske
oplysninger, men de, der vil anbringe betoner de mere pessimistiske
informationer. Hjemgivelsesorienterede sagsbehandlere betoner for
eksempel, at forældrene har en god kontakt til barnet, mens anbringelsesorienterede
omvendt betoner, at kontakten har været sporadisk
i perioder. De, der vil hjemgive, fremhæver forældrenes stoffrihed,
mens sagsbehandlere, der vil genanbringe, mener, at forældrene kan
falde tilbage i stofmisbruget etc.
Hvad lægger sagsbehandlerne vægt på?
Det er nævnt ovenfor, at sagsbehandlerne så at sige plukker positive
eller negative informationer ud af sagsbeskrivelsen som begrundelse
for at vælge henholdsvis hjemgivelse eller genanbringelse. Dvs. at
den samme sagsbeskrivelse kan give grundlag for en diametralt modsat
argumentation og forskellige handlingsvalg. Der er nogenlunde
lige mange sagsbehandlere, der argumenterer med stoffrihed som
med muligheden for tilbagefald til misbrug, eller med god forældrebarn-kontakt
som med periodisk mangelfuld kontakt.
Af gruppeinterviewene får man det indtryk, at vurderingen af sagen
bunder i sagsbehandlernes erfaringer med stofmisbrugere og større
eller mindre skepsis over for, om tidligere misbrugere kan forblive
stoffri. Har de overvejende negative erfaringer med misbrugsforæl-
147