Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

Sagsbehandler 2: Ja, jeg tænker i frivillig anbringelse af ham,
altså med ham. Hvis han ikke vil, så vil jeg ikke gøre det.
Sagsbehandler 4: Det er det samme, men jeg vil fortælle ham om
det. Altså, jeg vil fortælle ham, at det også er en mulighed og
høre lidt – altså, han skal selv komme med det.
Det samme tema går igen i diskussionen om den danske dreng, om
end der som i nedenstående eksempel også er uenige røster:
Sagsbehandler 1: Det kan man heller ikke med en 15-årig dreng,
anbringe ham med tvang. Hvad får man ud af det? Det synes
jeg slet ikke.
Sagsbehandler 2: Det tænker jeg også på, i forhold til hvor
gammel han er. Der tænker jeg også i en frivillig anbringelse.
Interviewer: Vil I godt sige lidt mere om det med en 15-årig
dreng, og om hvad man kan få ud af tvang?
Sagsbehandler 1: Jamen, jeg tænker en 15-årig dreng, han kan
jo sådan set gøre, hvad han vil alligevel. Hvad får vi ud af at
tvangsanbringe ham? Vi bestemmer, at han skal være et bestemt
sted, men vil han ikke det, så stikker han jo af.
Sagsbehandler 3: Altså, jeg tænkte på, om han hørte til de
uanbringelige unge på en eller anden led, fordi han er langt
ude i forhold til, at han er så voldelig, at han uden skånsel
slår folk bevidstløs: skolekammerater og dernæst en midaldrende
mand. Det, synes jeg, tyder på, at han er følelsesmæssigt ret så
afstumpet. Jeg har jo sagt i mange år, at man burde have en øde
ø ude i havet, hvor man er tvungen til at blive.
Interviewer: Hvad tænker du på, når du siger uanbringelige?
Sagsbehandler 3: Ja, nu er det et modeord, det ved jeg godt. Hvis
ikke han vil være nogle steder med eller uden tvang, så er han
jo i princippet uanbringelig. Og vi mangler altså et sted, hvor vi
111