Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

170
De forskellige bedømmelser
Et hovedresultat i denne undersøgelse er den store variation i sagsbehandlernes
bedømmelser af børnenes situation og deraf følgende
forskellige foranstaltningsvalg. Der er tale om gråzonesager, som
er vanskelige at bedømme, fordi problemstillingerne ikke er så
entydige, at tvivl er udelukket. Man må forvente, at variationerne i
bedømmelserne er større i denne type af sager end i sager med en
enklere eller en åbenbart mere ekstrem problemstilling. Men selv på
denne baggrund må man sige, at variationerne er så store, at samme
familie hos én sagsbehandler kan få bevilget “en lille sommerferie”,
hos en anden kan der blive indstillet til børn- og ungeudvalget om
anbringelse uden samtykke.
I alle centrale henseender hersker der uenigheder mellem kommuner
og i mange tilfælde også inden for den samme kommune. Dette
taler for, at såvel organisatoriske forhold som sagsbehandlernes individuelle
opfattelser og holdninger kan få væsentlig indflydelse
på, hvordan et barns situation bedømmes, og hvilke indsatser der
vælges. Der er forskel på, hvilke fakta i sagsbeskrivelsen sagsbehandlerne
lægger vægt på; hvordan de tolker fakta; i hvor høj grad de
anser barnet for et risikobarn; om de hælder til forebyggelse eller
anbringelse; begrundelserne for at vælge det ene eller det andet; om
de vil vælge at arbejde for frivillig eller tvangsmæssig anbringelse;
hvilke forebyggende foranstaltninger de finder hensigtsmæssige; og
hvilke anbringelsesmiljøer de synes vil være gode for barnet.
Det er store forskelle på et område af så væsentlig betydning for
udsatte børn og deres forældre. Idealet for komplekse, myndighedsudøvende
beslutninger er, at det faglige skøn både tager højde
for individuelle særegenheder og bidrager til en vis ensartethed
i bedømmelsen af ensartede situationer. Dette er ikke tilfældet i
sagsbehandlernes bedømmelser af, hvad der er i vejen, og hvad der
skal ske. Samme familie vil blive bedømt forskelligt fra kommune
til kommune og fra sagsbehandler til sagsbehandler med forskellige
konsekvenser for barn og familie. Der ser ikke ud til at være en
faglig eller organisatorisk styring, der i et vist omfang ensarter
bedømmelser og afgørelser om indgreb, samtidigt med at hensynet
til de individuelle forhold varetages. Man kan diskutere, hvor store