Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

132
Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl ville nok blive mindre.
Sagsbehandler 3: Jeg ville også tage det mere alvorligt.
Andre sagsbehandlere i kor: Det ville min tvivl også (= blive
mindre, vor tilføjelse).
Gruppeinterviewene peger også på, at sagsbehandlerne skelner
skarpt mellem forældre, der i “afmagt”mishandler et barn, og forældre,
der er “onde”, når de skal vurdere sagens alvorsgrad. “Onde”
forældre er dem, der har hård fysisk afstraffelse som et vedvarende
mønster og ikke kan se grunde til, at det er forkert at slå børn,
eller at adfærden skal ændres. Til dette hører også, at forældrene
“angrer”, hvilket opfattes som et signal om, at forældrene vil arbejde
på forandring af deres opdragelsespraksis. “Afmagt”og “ondskab”går
igen i alle diskussioner om disse vignetter. Her lægges en moralsk
dimension ind i vurderingen, der fører til forskellige konklusioner,
selvom skaderne på barnets krop er de samme. “Angeren” og dens
signal om bod og bedring går også igen. For eksempel tales der i
interviewene om de i de undersøgte kommuner uklare eller ikke
eksisterende retningslinier for, hvornår overgreb mod børn skal politianmeldes,
og der er flere udsagn om, at politiet anvendes som
“bussemænd”over for de hårdnakkede og ikke angrende overgrebspersoner,
og omvendt om, at man ikke politianmelder, hvis forældre
fortryder overgrebene og er parate til at lære nye opdragelsesvaner.
I så fald opfattes en politianmeldelse som en forhindring for, at
pågældende forælder kan få ro til at arbejde med sin forandringsproces.
Der er således betydelig holdningsmæssig usikkerhed over for
en politianmeldelse, som mindre håndteres formelt 4) end som et
redskab til at påvirke forældrene. Det er tydeligt, at forældrenes sindelag
i forhold til overgrebene for de fleste sagsbehandlere tæller lige
så meget som de faktiske overgreb og skadernes karakter. Man kan
også tænke sig, at en sådan opfattelse vil føre mange sagsbehandlere
i retning af en behandlingsmålsætning over for forældre, der opfattes
4) Forvaltningerne skal ikke anmelde, med mindre det er dokumenteret, at
der er tale om overgreb på barnet. De skal alene forholde sig til, om barnet
har særlige behov for en indsats.