Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

holde i en retssag, på, at forældrene (faren) har skadet barnet. Hvis mere hug- og stikfaste beviser fremkommer senere, må man derfor forvente, at sagsbehandlernes foranstaltningsvalg ændrer sig i retning af anbringelse. For den sindslidende mors vedkommende bunder den eventuelle midlertidighed i foranstaltningsvalget i, at de forebyggende foranstaltninger overvejende sættes ind som diagnostiske tests. Sagsbehandlerne vil simpelthen gerne vide mere om, hvad der foregår i det lukkede og socialt isolerede familieunivers. En midtergruppen udgøres af et tvillingepar (et dansk og et etnisk), som er udsat for vanrøgtslignende forhold, og en pige, hvis forældre er tidligere narkomaner. Godt halvdelen af sagsbehandlerne vil arbejde forebyggende med de danske tvillinger og deres familie ved hjælp af hjemme-hos og i lidt mindre grad familiebehandling. Men op imod halvdelen af sagsbehandlerne markerer, at forebyggende foranstaltninger har en funktion som diagnostiske tests. En væsentlig begrundelse for forebyggelse i denne sag er, at der ikke tidligere er forsøgt en systematisk forebyggende indsats. Andelen af sagsbehandlere, der vil arbejde forebyggende med de etniske minoritetstvillinger er højere end den andel, der vil arbejde forebyggende med den danske familie med de samme problemer. Mere end syv ud af 10 sagsbehandlere vil arbejde forebyggende med denne familie. I de tidligere narkomane forældres tilfælde skilles vandene, således at et flertal på seks ud af 10 sagsbehandlere vil genanbringe barnet, mens resten vil hjemgive hende. Forskellighederne i vurderingerne ser ud til at bunde i forskellige erfaringer med narkomane forældre, specielt forskellig grad af tillid til, at stoffriheden kan holde. I samtlige tre kategorier af vignetter (den kategori der betragtes som alvorligst; den der betragtes som mindst alvorlig og midterkategorien) er sagsbehandlernes tilbøjelighed til at overveje anbringelse uden for hjemmet høj. Ser man bort fra vignetter om etniske minoritetsbørn, som sagsbehandlerne i alle tilfælde er mere tilbageholdende med at anbringe, er der ingen vignet, hvor anbringelse kommer på tale hos en mindre andel end 30 af sagsbehandlerne. I 27
28 vignetterne om de danske børn, overvejer 30, 40, 45, 60, 90 eller 100 af sagsbehandlerne at anbringe børnene uden for hjemmet, afhængigt af de enkelte vignetters problemstillinger. Dette er høje tal. Om de er for høje i forhold til familiernes problembilleder kan ikke afgøres med denne undersøgelse som grundlag. Men det kan konstateres, at der er en parathed hos sagsbehandlerne til at tænke i anbringelse, hvis man finder et barns opvækstvilkår under normal standard. Af denne parathed til at tænke i anbringelsesbaner følger imidlertid ikke nødvendigvis, at sagsbehandlerne faktisk ville vælge at anbringe barnet i deres konkrete sagsarbejde. Det er nævnt, at sagsbehandlerne opfatter foranstaltningsrepertoiret som et kontinuum eller et hierarki, hvor man i almindelighed vil afprøve forebyggende foranstaltninger, inden man griber til en anbringelse. Men anbringelse er trods dette en slags referencepunkt i tænkningen, som må formodes konkret at bringe anbringelse på tale, hvis foranstaltninger lavere i hierarkiet ikke virker efter hensigten. Hvilke foranstaltninger vælges? De hyppigst valgte forebyggende foranstaltninger er hjemme-hos, aflastning, fast kontaktperson og familiebehandling. Hjemme-hos foreslås i tilfælde, hvor den dobbelte målsætning om både støtte og diagnostiske tests er fremherskende. I interviewene bliver det klart, at hjemme-hos ofte opfattes som en foranstaltning, der skal skaffe bedre informationer om forældres forvaltning af hverdagen og relation til barnet. Sagsbehandlerne sætter hjemmehossere ind lige så meget med en undersøgende som en støttende og behandlende målsætning. Aflastning foreslås i forhold til lidt større børn (der endnu ikke er blevet teenagebørn), når man gerne vil skaffe barnet andre længerevarende voksenkontakter og -påvirkninger, der også indgår med en vis vægt i barnets liv. I aflastningen kan også ligge et ønske om, at nogen kendte personer kan passe barnet i perioder, hvor hjemmemiljøet er for kaotisk. Endelig bruges aflastning som “en fleksibel anbringelse”, hvor aflastningen er en overgang til at anbringe barnet mere permanent i aflastningsfamilien.
Page 1 and 2: Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4: Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6: 4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8: 6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11: Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13: I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15: Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17: sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 18 and 19: egrundes. Af interviewene fremgår
Page 20 and 21: Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23: en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25: virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27: Hovedresultater om vurderingen af d
Page 30 and 31: Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33: hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35: mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 36 and 37: Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund
Page 38 and 39: ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41: argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43: Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45: Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47: Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49: forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50: at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54: 52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56: 54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58: 56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60: 58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62: 60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64: 62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66: 64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68: 66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70: 68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72: 70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74: 72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76: 74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78: 76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80:
78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82:
80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84:
82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86:
84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88:
86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90:
88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92:
90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94:
92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96:
94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98:
96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100:
98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102:
100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104:
102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106:
104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108:
106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110:
108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112:
110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114:
112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116:
114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118:
116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120:
118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122:
120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124:
122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126:
124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127 and 128:
126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 129 and 130:
128 hvis det så viser sig, at der
Page 131 and 132:
130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134:
132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136:
134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137 and 138:
136 at barnets sundhed og udvikling
Page 139 and 140:
138 tilbøjelige til at søge at de
Page 141 and 142:
140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144:
142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146:
144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148:
146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150:
148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151 and 152:
150 i praksis kan blive forskelligt
Page 153 and 154:
152 ningsvalg at holde sagsbehandle
Page 155 and 156:
154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158:
156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160:
158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162:
160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164:
162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166:
164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168:
166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170:
168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172:
170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174:
172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176:
174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178:
176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180:
178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182:
180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184:
182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187:
Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189:
at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191:
Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193:
Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195:
på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197:
Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199:
Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201:
Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?