Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 5 Diskussion I dette afsluttende kapitel vil de empiriske hovedresultater blive sammenfattet og diskuteret. Kapitlet omhandler en diskussion både af, hvad sagsbehandlerne lægger vægt på i forhold til de enkelte vignetters problemstillinger og på tværs af vignetterne, når de skal afgøre, om et barn med særlige behov kan støttes via forebyggende foranstaltninger, eller om barnets situation har en sådan alvorsgrad, at de anser anbringelse for at være den hensigtsmæssigste foranstaltning. Hvor de empiriske resultater giver grundlag for det, vil der i kapitlet blive lagt vægt på at pege på aspekter af sagsbehandlernes vurderinger af børn, som kunne give anledning til udviklingsovervejelser og -indsatser i forvaltningerne og på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at øge kompetencen til at vurdere børns udvikling og indsatsbehov. Tilbøjeligheden til at anbringe Når man ser på sagsbehandlernes foranstaltningsvalg i forhold til de konkrete vignetter, tegner der sig en ganske stor tilbøjelighed til at overveje anbringelse uden for eget hjem. Kun i en af vignetterne om en lille etnisk minoritetsdreng (Ali) går alle sagsbehandlerne ind for at arbejde forebyggende med familien. Ellers overvejer nogle af sagsbehandlerne i alle vignetter, dog i forskelligt omfang i forhold til de forskellige problemstillinger, at anbringe vignettens barn/børn uden for hjemmet. I nogle af vignetterne er det en stor majoritet af sagsbehandlerne, der overvejer anbringelse, i forhold til en vignet (Frederiks) er det 100. Overvejelser om anbringelse behøver ikke at føre til anbringelse, men tænkningen om anbringelse er så dominerende, at man må formode, at anbringelse relativt nemt kan komme på tale, hvis forebyggende foranstaltninger ikke ser ud til at skabe de forandringer, som sagsbehandlerne ønsker. Der ligger ikke i dette, at tilbøjeligheden til at anbringe er for stor. Der er ikke nogen facitliste over korrekte vurderinger og foranstalt- 151
152 ningsvalg at holde sagsbehandlernes bedømmelser og valg op imod, og det ligger uden for denne undersøgelses formål at tage stilling til, hvilke konkrete afgørelser, der er rigtige eller forkerte. Vignetterne omhandler imidlertid et bredt spektrum af de typiske problemstillinger, man møder hver dag i en socialforvaltning. Ydermere har de fleste af vignetterne karakter af gråzonesager, hvor der som regel både vil være træk i familien, der er positive for barnets udvikling, og som kunne tale for en forebyggende indsats i hjemmet, og træk, der signalerer, at barnets opvækst er under acceptabel standard, hvis det forbliver hjemme. Gråzonesagerne er ikke ekstreme i den grad, at ingen tvivl om, hvad man skal gøre, er mulig. Ud fra denne undersøgelses resultater kan anbringelse komme på tale i de mange gråzonesager, som udgør en stor del af socialforvaltningernes sagsbunke. Sagt på en anden måde, tyder sagsbehandlernes vurderinger af de fremlagte vignetter på, at en stor del af de problembilleder, som socialforvaltninger arbejder med, på et eller andet tidspunkt kan kvalificere til en anbringelse, for eksempel hvis tidligere indsatte foranstaltninger ikke har haft den forventede virkning, hvis forældre ikke anses for samarbejdsvillige, eller hvis børnene får skoleproblemer, som medfører underretninger til forvaltningen. Selvom denne undersøgelse ikke kan præstere en facitliste, kan man imidlertid på dens grund konstatere, at anbringelsesovervejelser ikke er sjældne fænomener i sagsbehandlernes tænkning. Anbringelse bringes hyppigt på bane, hvis sagsbehandlerne vurderer, at et barn på den ene eller den anden måde ikke lever, som man kulturelt forventer og kan acceptere, at et barn skal leve. Dette kan måske hænge sammen med tendensen til at tænke på foranstaltningsrepertoiret som et kontinuum, hvor en mere indgribende foranstaltning følger, hvis en mindre indgribende ikke har skabt resultater, hvilket i sig selv betragtes som en ny og alvorligere situation. Det er i gruppeinterviewene fremmed for sagsbehandlerne at overveje at ændre indsatsen til en anden indsats på samme indgrebsniveau, hvis en mindre indgribende indsats ikke har de ønskede virkninger. I dette ligger også, at sagsbehandlerne i deres diskussioner ikke skelner mellem problemer, der har en sådan størrelsesorden, at de kun kan kvalificere til forebyggende foranstaltninger, og problemer, der anses for så alvorlige, at en anbringelse kan blive
Page 1 and 2:
Tærskler for anbringelse Socialfor
Page 3 and 4:
Tærskler for anbringelse En vignet
Page 5 and 6:
4 sens problemformulering og datare
Page 7 and 8:
6 Vignetter. . . . . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Sammenfatning Undersøgelsens probl
Page 12 and 13:
I undersøgelsen indgår 11 kommune
Page 14 and 15:
Sagsbehandlerne reflekterer selv ov
Page 16 and 17:
sagsbehandlerne i deres tænkning o
Page 18 and 19:
egrundes. Af interviewene fremgår
Page 20 and 21:
Sagsbehandlernes vurdering af, i hv
Page 22 and 23:
en vis skepsis. Også i forhold til
Page 24 and 25:
virker, som om sagsbehandlerne tage
Page 26 and 27:
Hovedresultater om vurderingen af d
Page 28 and 29:
holde i en retssag, på, at foræld
Page 30 and 31:
Fast kontaktperson nævnes primært
Page 32 and 33:
hjem. Kun i en af vignetterne om en
Page 34 and 35:
mal standard, udvikler sig fejlagti
Page 36 and 37:
Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund
Page 38 and 39:
ceptabel hjemmesituation, at anbrin
Page 40 and 41:
argumenter beslutninger om anbringe
Page 42 and 43:
Kapitel 2 Undersøgelsens metode De
Page 44 and 45:
Tabel 2.1. Frekvensfordeling over s
Page 46 and 47:
Kommunerne/kommunedelene er præsen
Page 48 and 49:
forudsætninger sagsbehandlerne hve
Page 50:
at vignetstudier som regel bearbejd
Page 53 and 54:
52 • Om indsatsen over for famili
Page 55 and 56:
54 alkohol og sådan noget. Der er
Page 57 and 58:
56 der. Gruppemøder er det hyppigs
Page 59 and 60:
58 betydning for børnearbejdet som
Page 61 and 62:
60 Interviewer: Jeg hører det såd
Page 63 and 64:
62 Sagsbehandlernes prognostiske ov
Page 65 and 66:
64 man faktisk se eksempler på, me
Page 67 and 68:
66 i børnenes opvækst. Endvidere
Page 69 and 70:
68 voksne, hvordan voksne kan funge
Page 71 and 72:
70 de modsatte forhold af dem, barn
Page 73 and 74:
72 forældres påvirkninger eller m
Page 75 and 76:
74 Forældres begrænsede udvikling
Page 77 and 78:
76 Den “sociale arv” Hvis sagsb
Page 79 and 80:
78 dagpasningen. Det synes jeg kræ
Page 81 and 82:
80 Sagsbehandler 1: Jamen, han bliv
Page 83 and 84:
82 svares af forbedringer i familie
Page 85 and 86:
84 Positive tegn, som kan opfattes
Page 87 and 88:
86 Sagsbehandler 1: Det kan være c
Page 89 and 90:
88 i sin afhandling, at sagsbehandl
Page 91 and 92:
90 Interviewer: Hvad er du bange fo
Page 93 and 94:
92 det. Erfaringer for at skade bø
Page 95 and 96:
94 Sagsbehandler 3: Jamen, det gør
Page 97 and 98:
96 ringer m.v., der ofte er udarbej
Page 99 and 100:
98 implicit antagelse om, at et for
Page 101 and 102: 100 at der ikke er tvangsgrundlag.
Page 103 and 104: 102 Også aflastningsfamilie anvend
Page 105 and 106: 104 adfærd og afvisning fra kammer
Page 107 and 108: 106 sagsbehandlerne vurderer, at de
Page 109 and 110: 108 begrundelser, der primært refe
Page 111 and 112: 110 Danmark er overhovedet ikke vå
Page 113 and 114: 112 kan have de unge en gang imelle
Page 115 and 116: 114 ca. en tredjedel ind for at arb
Page 117 and 118: 116 måske endda skælde ham ud ove
Page 119 and 120: 118 citet, mens kun godt en fjerded
Page 121 and 122: 120 simistiske, at de generelt find
Page 123 and 124: 122 gør det. Specielle sider af om
Page 125 and 126: 124 misbrug, at pigen afhentes ureg
Page 127 and 128: 126 Valg af foranstaltning Indledni
Page 129 and 130: 128 hvis det så viser sig, at der
Page 131 and 132: 130 Argumenterne for forebyggelse e
Page 133 and 134: 132 Sagsbehandler 2: Ja, min tvivl
Page 135 and 136: 134 Sagsbehandler 3: Behandlingen e
Page 137 and 138: 136 at barnets sundhed og udvikling
Page 139 and 140: 138 tilbøjelige til at søge at de
Page 141 and 142: 140 Nedenstående er et klip fra en
Page 143 and 144: 142 Hvad lægger sagsbehandlerne v
Page 145 and 146: 144 potentiale, afstandtagen fra fo
Page 147 and 148: 146 været der i så mange år i sk
Page 149 and 150: 148 dre, hæfter de sig ved de nega
Page 151: 150 i praksis kan blive forskelligt
Page 155 and 156: 154 Sagsbehandlernes vurdering af f
Page 157 and 158: 156 kognitiv forståelse og samarbe
Page 159 and 160: 158 der er “gode grunde” 2) til
Page 161 and 162: 160 gelsesstil. Hvis det er rigtigt
Page 163 and 164: 162 satrettede forskningsresultater
Page 165 and 166: 164 ningen om tidlige indgreb, der
Page 167 and 168: 166 vare på børnene, sætter de f
Page 169 and 170: 168 Sammenfatning De forebyggende f
Page 171 and 172: 170 De forskellige bedømmelser Et
Page 173 and 174: 172 med symbiotisk tilknytning til
Page 175 and 176: 174 udviklingsproblemer, barnet ans
Page 177 and 178: 176 Negative og positive diagnostis
Page 179 and 180: 178 tid fremmedgøres for de biolog
Page 181 and 182: 180 defineres professionelt, men i
Page 183 and 184: 182 kundskabsgrundlag. Det virker i
Page 186 and 187: Bilag 1 Vignetterne Tvillingerne Pe
Page 188 and 189: at de lugter. Forældrene deltager
Page 190 and 191: Manden havde forsøgt at stoppe Fre
Page 192 and 193: Kim Del 1 Hjemmesygeplejersken får
Page 194 and 195: på psykiatrisk afdeling med vrangf
Page 196 and 197: Litteratur Alter, C.F. (1985) Decis
Page 198 and 199: Durlak, J. (1997) Successful preven
Page 200 and 201: Jones, L. (1993) Decision making in
Page 202 and 203:
Skytte, M. (2002) Anbringelse af et
Page 204 and 205:
Socialforskningsinstituttets udgive
show all

Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?