Tærskler for anbringelse En vignetundersøgelse om - SFI

at vignetstudier som regel bearbejdes statistisk, for eksempel ved
anvendelse af standardiserede skalaer. Disse ting kendetegner også i
nogen grad spørgeskemaundersøgelsen i dette studie, dog således at
der som nævnt anvendes en del åbne spørgsmål i spørgeskemaerne,
som er tolket og indordnet i kategorier af forskerne. Interviewene
er naturligvis styret af en guide, men har karakter af en refleksionsproces,
hvor sagsbehandlerne påvirkes både af hinanden og af
interviewerens spørgsmål. Man kan derfor ikke forvente, at man
ville opnå nøjagtigt de samme resultater i en ny kontekst, hvilket
betyder, at reliabiliteten som i andre kvalitative studier sandsynligvis
er moderat (Jensen, 1991). Mere generelt er socialt arbejde på børneområdet
under konstant ændring. Holdninger forældes, nye kommer
til, socialpolitiske rammer ændres m.v., hvilket kan bevirke, at
selve feltets foranderlighed svækker reliabiliteten. Sagt på en anden
måde vil man altid som forsker befinde sig i en ny kontekst, hvis
man vil gentage en undersøgelse.
Undersøgelsens anvendelsesværdi
Undersøgelsen skal opfange og spejle indholdet i de mange refleksioner,
der foregår omkring en børnesag, og som eventuelt fører
til, at anbringelse uden for hjemmet kommer på tale. Hensigten
er at gøre det gennemskueligt og eksplicit, hvad man i socialforvaltningerne
finder kan skade et barn i så høj grad, at man
anser anbringelse for en nødvendighed. En viden om, hvad der bevæger
socialforvaltningerne i disse vanskelige sager, kan tjene som et
springbræt for overvejelser over, hvordan kompetencen kan øges og
udvikles på et myndighedsudøvende felt med potentielt indgribende
virkninger for børn og forældre. Det er vort håb, at undersøgelsens
resultater kan danne grundlag for sådanne overvejelser socialpolitisk,
på uddannelsesinstitutioner, i klientorganiseringer og i praksis.
Der vil ikke i rapporten blive givet mange direkte handlingsanvisninger
på, hvordan man bør vurdere og handle i disse sager. Den
virkelighed, sagsbehandlerne befinder sig i, er mangefacetteret, og
det vil ofte ikke være muligt at pege på, hvad der er ’den rigtige
måde’ at gøre arbejdet på. Rapporten vil dog pege på aspekter af
arbejdet, hvor der med empirien som grundlag kan være grund til at
sætte kompetenceudvikling i gang.
49