Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

stedet et udtryk for slaveri under lysten. 35 Det (homo)seksuelle begær er heller ikke nogen
nyopdagelse - ej heller hos kvinder.
Aristoteles siger i Den nichomachiske Etik om mænd, der har seksuelt samkvem med personer
af deres eget køn: "Nogle gør det af deres naturlige disposition, mens andre gør det af vane, som de
der er misbrugt fra barndommen af". 36 Aristoteles kendte altså også den homoseksuelle disposition.
Her falder Theodor Jørgensens hovedsynspunkt. I Aristoteles' udsagn ligger der nemlig dels en
erkendelse af, at en gruppe mennesker af naturen har begær efter personer af samme køn, og dels
en kritik af den pæderastiske kultur, der var i filosofskolerne i det klassisk græske samfund, hvor
den voksne pæderastiske filosof (erastes) havde seksuelle forhold til store drenge og unge mænd
(eronomos). 37 Det er disse unge mænd, som misbruges, og som derved ledes ind i vanen. Hverken
Platon eller Aristoteles er normative for den kristne kirke, men historisk er det interessant, at begge
synes at kende den homoseksuelle disposition.
Der er altså en del forhold og tekster fra oldtiden, som peger i modsat retning af påstanden om,
at opdagelsen af den homoseksuelle disposition er ny. Skønt hverken Jesus, Platon eller Aristoteles
brugte begrebet homoseksualitet, er selve sagen imidlertid klar. Hovedsynspunktet fra de markante
fortalere for kirkelig velsignelse af homoseksuelle par er derfor ikke bæredygtigt og må afvises. 38
5. De brede definitioner
Homoseksualiteten har dybe historiske rødder. Thorkil Vanggaard har i sin bog Phallos en
interessant skelnen imellem to former for pæderasti i den græske oldtid. Han skelner mellem den
doriske pæderasti, der var meget sanselig, og den atheniensiske pæderasti, som var mindre sanselig,
35 ) Platon: Lovene, 636C.
36 ) Aristoteles: Den nikomachiske Etik, VII,v,3.
37 ) Begge begreber - erastes (elskeren) og eronomos (den elskede) - er afledninger af ordet eros, som
betyder begær. (Steffen Kieselberg: De gamle grækere og den nye mand, København 1982, p. 35).
Det er samme problemstilling, der er nævnt i 1.Kor.6,9 om dem, som udøver unaturlig utugt, og
dem, som lader sig bruge til den.
38 ) Det nytter ikke, at LOG i et senere debatindlæg taler om, hvad han "opfatter som ny og
forpligtende indsigt" (Lars Ole Gjesing: Svar til Okkels og Værge om velsignelse af par af samme
køn, Pr.f.Bl. 1994/50, p. 1042). Det gavner heller ikke, at LOG skriver om "en velunderbygget
indsigt i, at der findes noget som homoseksuel kærlighed" (Lars Ole Gjesing: Velsignelse og
teologi, Pr.f.Bl. 1994/39, p. 793).
13