Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

homoseksualitet, som forbydes, er den, som forekom i sammenhæng med de fremmede religioners
tempeltjeneste (kultprostitution), eller som udgør et aspekt ved hedenskabet mere generelt. 121 At en
sådan hedensk homoseksualitet udgjorde en vis trussel imod det gammeltestamentlige Israel fremgår
af en række tekster (5.Mos.23,18-19; 1.Kong.14,24; 15,12; 22,47), som afviser homoseksuel
prostitution.
Der fremføres normalt to argumenter for, at det er den homoseksualitet, som praktiseres i
forbindelse med hedenskab, som teksterne i 3.Mos.18 og 20 afviser. Det første argument består i,
at sammenhængen skulle dreje sig om rituel renhed, nemlig at Israels folk ikke måtte gøre sig urent
eller gøre landet urent ved at handle, som de tidligere beboere havde handlet (jf. 3.Mos.18,24-30).
Dette vil vi ikke afvise, men det virker ikke rimeligt heraf at slutte, at homoseksuel praksis skulle
være tilladt, hvis den fjernes fra en sådan sammenhæng. Tekstmaterialet viser nemlig også, at
homoseksuel praksis afvises på linie med en række andre brud på det sjette bud (3.Mos.18,6-20 +
23 og 20,10-21). Der er således grund til at antage, at det sjette bud er den afgørende ramme, som
forbudet mod homoseksuel praksis indgår i. Det er, fordi homoseksuel praksis er et brud på det
sjette bud, at den afvises.
Det andet argument for at opfatte homoseksuel praksis som et aspekt ved hedenskabet går ud
på, at homoseksualiteten bedømmes som en "vederstyggelighed". 122 At den homoseksuelle praksis
stemples som en "vederstyggelighed" betyder imidlertid ikke, at den skulle være udtryk for
hedenskab, men blot at den er klart i modstrid med den hellighed, som Gud kræver af sit folk. Det
samme udtryk ("det afskyr Herren") bliver brugt i 5.Mos.24,4 i forbindelse med udstedelsen af
skilsmissebrev, altså i en sammenhæng, som ikke umiddelbart har noget med hedenskabet at gøre.
En anden indvending, som hyppigt bliver ført i marken, drejer sig om dødsstraffen, som nævnes i
3.Mos.20,13. Når vi i dag formodentlig ikke vil fastholde dødsstraffen, hvordan er det da muligt at
opretholde forbudet mod homoseksualitet, lyder indvendingen. Er det ikke inkonsekvent? Som svar
kan der peges på, at vi, når vi foretager en sådan sondring, er i godt selskab. Jesus afviste nemlig i
121 ) Eksempelvis P. Honore: Fra Moses til nutiden, Herning 1992 s. 49 og 84f. J. Aagaard: Etisk
argumentation omkring homoseksualitet, i: ... har jeg ikke kærlighed, Århus 1985 s. 128. Gjesing:
Velsign s. 543, nærmer sig denne tankegang, når han taler om, at homoseksualiteten blev
forbundet med kanaanæisk kultur.
122 ) Gjesing: Velsign s. 543. Aagaard: Etisk argumentation s. 128.
45