Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

men er nu i 1990-erne ved at blive afløst af biseksualiteten.
De argumenter, som udspringer af de bibeltekster, der taler direkte om sagen, vil blive behandlet
i næste hovedafsnit. Men der synes at ligge to hovedanliggender bag nogle teologers og kirkefolks
bestræbelser på at få indført en kirkelig velsignelses- eller forbønshandling. Det ene er at finde en
metode, der enten bortforklarer alvoren i de bibeltekster, der omtaler emnet, eller at finde en
metode, der siger, at bibelteksterne er uden betydning i sagen, således at samvittighederne beroliges
og ikke rammes i mødet med bibelteksterne. Det andet anliggende er den kirkelige trend, en
imødekommenhed, der tilbyder sig med en "ritualisering af menneskelivet".
Debatten de senere år synes at have overset en lang række forhold bl.a., at gruppen af
homoseksuelle i sig selv er en lille gruppe, og at denne gruppe ifølge Ivan Larsen "generelt" ikke
bryder sig om kirken. Denne gruppe har i for høj grad fået lov til at sætte dagsordenen for en stor
del af den kirkelige debat.
Biseksualiteten, de problematiske rollemønstre i homoseksuelle forhold, og parforholdenes
ustabile karakter og lave antal er temaer, som svækker fortalernes argumenter alvorligt. Fortalerne
for kirkelig velsignelse af homoseksuelle synes ikke selv at være opmærksomme på det.
Et eventuelt ja til kirkelig velsignelse eller forbøn for de 0,1% af de homoseksuelle, der lever i
registreret partnerskab vil kunne tolkes som en legitimering af de 3,9%, der fra tid til anden lever i
homoseksuel promiskuitet, hvis man tager fortalernes argumenter alvorligt.
Her må det være på sin plads at spørge de danske biskopper, om de har overvejet, hvilke
konsekvenser det på længere sigt vil få, hvis barriéren, der hidtil har omkranset ægteskabet,
nedbrydes. Ud fra den befrielsesteologiske litteratur, der findes på markedet, må man forudse, at det
næste, der vil blive rejst krav om kirkelig velsignelse af, er pædofile forhold, biseksuelle
trekantsforhold og i videre forstand polygami.
Af historiske grunde kan det nævnes, at et aktuelt nej til kirkelig "velsignelse af homoseksuelt
partnerskab" kan forstås parallelt med reformatorernes nej til tvangscølibat. Begge størrelser er et
anslag mod ægteskabet. For reformatorerne stod der meget på spil. Den sidste artikel i Confessio
Augustana handler bl.a. om biskoppernes magt i spørgsmålet om tvangscølibat. Bekendelsesskriftet
slutter perspektiverende med at understrege, at hvis biskopperne handler imod Guds bud, er det
41