Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

overvejelser om den kristne kirkes sjælesorg i mødet med homoseksuelle mennesker.
1. Indledning
I det foregående er de teologiske og kirkelige problemer ved en evt. indførelse af et
velsignelsesritual for registreret partnerskab behandlet. Indbygget i disse problemer er i sagens natur
et sjælesørgerisk.
Hvis den foregående argumentation er rigtig, er et sådant ritual nemlig et blandt flere udtryk for
dårlig sjælesorg. Ved at sanktionere det, som Guds ord fordømmer, svigter kirken det mandat, den
har fået fra sin herre. Og dermed svigter den sine medlemmer, både hetero- og homoseksuelle:
- På skabelsens plan svigter den ved at lede mennesker til - evt. at fortsætte - et liv, som er i
modstrid med Skaberens vilje. Det bliver et usundt og utrygt liv, så sandt som Skaberen er den, der
bedst ved, hvad der gavner os. Bibelen understreger, at der er løfter forbundet med at følge Guds
bud (f.eks. Ef.6,1ff).
- På genløsningens plan svigter kirken ved at holde mennesker borte fra syndernes forladelse.
Når mennesker fratages muligheden for skyld, fratages de også muligheden for tilgivelse. Det, som
ikke erkendes som synd, søges der heller ikke tilgivelse for. "De raske har ikke brug for læge, det
har de syge", siger Jesus (Mark.2,17). Dermed kommer kirken ind under den dom, som ramte de
falske profeter i GT: "De afslørede ikke din skyld, så de kunne vende din skæbne" (Klag.2,14).
Dette er den egentlige sjælesørgeriske katastrofe. Derfor er velsignelse af registreret partnerskab,
ordination af homoseksuelt praktiserende til præstetjeneste og andre sanktionerende handlinger
dybest set ukærlige, uanset hvilket image disse måtte have i samfundet, blandt de homoseksuelle og i
kirken.
2. Etiske, sjælesørgeriske og kulturelle konsekvenser af et ritual
Indførelse af et velsignelsesritual for homoseksuelle par vil svigte den del af kirkens medlemmer, der
selv har homoseksuelle følelser, og som opfatter Bibelens negative udsagn om homoseksuel adfærd
som uomgængelig. Kirken sender dermed et signal til denne gruppe om, at det, der af dem betragtes
som værende i strid med bibelsk etik, nu er blevet konverteret til et ikke eksisterende problem.
Det er blevet hævdet, at indførelse af et ritual udelukkende skal komme de såkaldt "eksklusivt
homoseksuelle" i møde, altså den del af befolkningen, som aldrig har kendt andet end homoseksuelle
72