Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. Synspunkter vedrørende ritual for registreret partnerskab<br />
Et kirkeligt ritual er til for at udtrykke og meddele det, der er kristen tro i en given sammenhæng,<br />
<strong>ikke</strong> nødvendigvis fuldt og helt, sådan at alle detaljer i sagen er udsagt i ritualet, men sådan at de<br />
grundlæggende og bærende momenter er fremme. Et kirkeligt ritual må være båret af Guds ord og<br />
formidle dette ord i forkyndelse og til<strong>sig</strong>else i det konkrete forhold. Ritualet skal præcisere det<br />
gudvelbehagelige og den vel<strong>sig</strong>nelse, han har knyttet til den pågældende ordning. Det gælder<br />
grundlæggende dåbs- og nadverritualerne samt ritual for skriftemål, men også de mere afledte<br />
vel<strong>sig</strong>nelseshandlinger som f.eks. konfirmation, præstevielse, indvielse af diakoner og missionærer,<br />
de syges salvelse og forbøn med håndspålæggelse. I alle ritualer bør bibelordet tolke og vel<strong>sig</strong>ne den<br />
konkrete handling, f.eks. i bønnens form - 'som vi tror, sådan beder vi' - med andre ord: det, der<br />
bedes om, er det, ordet og løfterne deri giver os lov til at bede om.<br />
Herefter vil vi komme med nogle synspunkter vedrørende nogle af de ritualforslag, der er<br />
fremkommet:<br />
Det er forståeligt, at man stillet <strong>over</strong> for noget nyt, må prøve <strong>sig</strong> frem, men det er tydeligt, at<br />
forfatterne til ritualforslagene for registreret partnerskab har haft vanskeligheder, fordi de <strong>ikke</strong> har<br />
kunnet finde bibelsk belæg for det, de har villet lave ritual for.<br />
Man har bl.a. <strong>over</strong>vejet, om et sådant ritual skulle være meget forskelligt fra vielsesritualet eller<br />
lægge <strong>sig</strong> så tæt som muligt op ad det.<br />
Chr. Højlund finder, at homoseksualiteten hører hjemme inden for skabelsens mangfoldighed,<br />
men at det homoseksuelle partnerskab <strong>ikke</strong> kan identificeres med det traditionelle ægteskab. Derfor<br />
finder han, at ritualet skal være et andet. "Men vel<strong>sig</strong>nelsen, der lyses, er den samme, så sandt den<br />
kommer fra den ene og samme Gud", føjer han til. 157 Også Lars Ole Gjesing var i udgangspunktet<br />
indstillet på, at et ritual "bør udformes som en selvstændig handling, der <strong>ikke</strong> er skabt <strong>over</strong><br />
bryllupsritualets matrix". 158 Han anfører følgende grunde: Der er tale om to forskellige juridiske<br />
institutioner (hvilket han dog <strong>ikke</strong> mener bør <strong>over</strong>drives). Partnerskabet er <strong>ikke</strong> en<br />
skabelsesordning, men skal opfattes analogt med en skabelsesordning. Han forestiller <strong>sig</strong>, at særlige<br />
træk ved homoseksuel kærlighed kunne fremhæves i et sådant ritual. Par af samme køn kan <strong>ikke</strong> få<br />
157 ) Chr. Højlund i: For festens skyld, Viborg 1990, s. 67.<br />
158 ) Lars Ole Gjesing: Vel<strong>sig</strong>n, Pr.f.Bl. 27/1994, s. 560.<br />
67