Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
menneskelivet. 144<br />
Kirken <strong>over</strong>vejer disse spørgsmål dels af sjælesørgeriske grunde, og dels fordi forbindelsen<br />
mellem kirke og folk er mere udtalt i forbindelse med de kirkelige handlinger ved <strong>over</strong>gangene i livet<br />
end ved de egentlige gudstjenester. Folkekirken 'lykkes bedre' i forbindelse med de kirkelige<br />
handlinger. Samtidig er der en vis og begrundet tilbageholdenhed i store dele af Folkekirken <strong>over</strong> for<br />
en ritualisering af livet på flere punkter, da spørgsmålet med rimelighed kan stilles: Hvad skal vi<br />
vel<strong>sig</strong>ne, hvorfor og hvornår? Hvis vi skal vel<strong>sig</strong>ne i denne situation, skal vi så <strong>ikke</strong> også i denne ...?!<br />
To tendenser ses bag ønsket om vel<strong>sig</strong>nelse af registreret partnerskab:<br />
Det sjælesørgeriske aspekt: Et homoseksuelt par står i en 'krisesituation' ved <strong>over</strong>gangen til deres<br />
samliv, <strong>ikke</strong> mindst på baggrund af den nedvurdering et sådant forhold har været genstand for.<br />
Derfor føler de et behov for at få Guds vel<strong>sig</strong>nelse <strong>over</strong> deres samliv, så de kan føle <strong>sig</strong> godkendt og<br />
accepteret og møde fremtiden med nyt mod. Ønsket om Guds vel<strong>sig</strong>nelse er en følge dels af<br />
indførelsen af det registrerede partnerskab, dels af det, de opfatter som kristendommens tale om<br />
kærligheden, og dels under indtryk af, at flere i Folkekirken går ind for en sådan vel<strong>sig</strong>nelse.<br />
Det ideologiske aspekt: Partnerskabet er og bør være en total parallel til ægteskabet, en<br />
alternativ mulighed, der er ligestillet med ægteskabet. Det registrerede partnerskab har næsten<br />
samme status. En af de sidste få ting, der mangler, er den kirkelige vel<strong>sig</strong>nelse.<br />
2.2. Vel<strong>sig</strong>nelsens væsen 145<br />
Gud er al vel<strong>sig</strong>nelses kilde. Allerede ved skabelsen udtalte han sit vel<strong>sig</strong>nelsesord <strong>over</strong> mennesket<br />
som mand og kvinde, og <strong>over</strong>drog sin opgave og sit mandat til menneskene (1.Mos.1,22-28).<br />
Vel<strong>sig</strong>nelsen af sabbaten (2,3) forklares med, at Gud helliger den, dvs. 'erklærer den hellig'. Dermed<br />
indvies hviledagen til vel<strong>sig</strong>nelse for mennesker.<br />
144 ) Til dette tema se Anders Klostergaard Petersen: Den protestantiske traditions ritualforståelse,<br />
Fønix 4/1995, s. 2-23 og Ritologien - et forsømt teologisk område, Dansk Teologisk Tidsskrift<br />
1/1996, s. 1-26<br />
145 ) Til dette afsnit se nærmere Peter V. Legarth: Den aronitiske vel<strong>sig</strong>nelse og Nicolai Winther-<br />
Nielsen: Vel<strong>sig</strong>nelse i Bibelen, begge i Hvad er det at vel<strong>sig</strong>ne?, Århus, 1996, s. 9-16 og s. 17-<br />
36. Winther-Nielsens artikel rummer nedslag af den nyeste forskning inden for vel<strong>sig</strong>nelsestemaet.<br />
Se også: Chr. Braw: Väl<strong>sig</strong>nelse, i Nåden och världen, Stockholm 1993, s. 80-86, temanummeret<br />
64/1996 af Kritisk Forum for Praktisk Teologi, Kirsten Nielsen: Hvad er det at<br />
vel<strong>sig</strong>ne?, Pr.f.Bl. 1996/41, s. 857-866 og Nicolai Winther-Nielsen: En vel<strong>sig</strong>net diskussion,<br />
Pr.f.Bl. 1996/44, s. 936-940.<br />
62