Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

personlighedens centrum, hverken i kroppen, drifterne eller handlingerne (Matt.15,19, Jak.1,13ff.).
Som følge af ovennævnte skævheder i forkyndelsen og det forhold, at seksualiteten er en meget
stor del af menneskets oplevelse af sin identitet, har den homoseksuelle ofte et særdeles stort behov
for at høre, at han er værdifuld i Guds øjne og underfuldt skabt, jf. Sl.139,13ff.. Og den
heteroseksuelle sjælesørger kan have tilsvarende vanskeligt ved at sige det og selv integrere det i sin
holdning. Det er vigtigt at få renset sjælesorgen for alle ansatser til traditionel foragt for
homoseksuelle og arbejde på, at den homoseksuelle virkelig hører den respekt for ham og kærlighed
til ham, som altid er en del af den bibelske tilgang til mennesker. Dette betyder også, at det er vigtigt,
at menigheder og kristne bevægelser, der fastholder et bibelsk funderet nej til homoseksuel praksis,
samtidig viser fuld tillid til homoseksuelle, der ønsker at leve i overensstemmelse med den bibelske
undervisning. Dette gælder også, når det handler om leder- og andre tillidsposter f.eks. i
børnearbejdet. Hvis det ikke lykkes os at praktisere denne tillid, modsiger vi vore ord med vore
handlinger, og tager i virkeligheden ikke Bibelens ord om tilgivelse og oprejsning ved troen på
Kristus alvorligt.
Som noget naturligt vil sjælesorgens forkyndelse af lov og evangelium ofte indbefatte et
skriftemål med konkret bekendelse af synder og konkret tilsigelse af tilgivelsen i Jesus Kristus.
Dette skriftemål er frit, hvilket får flere følger: Det er vigtigt, at skriftemålet er den skriftendes eget
ønske, om end han nogle gange skal gøres opmærksom på muligheden. Det er ligeledes vigtigt, at
det ikke misforstås på uevangelisk vis som en handling, der skal rette op på synden, men som
forkyndelse på Guds vegne til den bodfærdige synder. Derfor er der heller ikke noget krav om, at
alle synder skal huskes, for at et menneske kan høre tilgivelsens ord jf. Sl.19,13. 167 Da
homoseksualiteten kan fylde meget i bevidstheden både hos den homoseksuelle og sjælesørgeren,
kan der være grund til at være opmærksom på, at der kan være andre temaer for en homoseksuels
skriftemål end de seksuelle. 168
Ligeledes vil det ofte være rigtigt og naturligt, at sjælesorgen rummer en forbøn eventuelt med
håndspålæggelse. Om den, der søger sjælesorg, selv beder højt, eller dette overlades til
sjælesørgeren, må bero på situationen. Denne bøn må, som al kristen bøn til vores himmelske far,
167 ) Og jf. Den augsburgske Bekendelse art. 11 og 25.
168 ) Til skriftemålet se: Per Arne Dahl: Os syndere imellem, Lohses Forlag 1983, s. 30-35.
76