Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

4. Sjælesorgen har et bundet mandat: Guds ords lov og evangelium
Heri adskiller den sig både fra den almindelig menneskelige samtale og fra den terapeutiske samtale.
Dette forhold må fremgå tydeligt af samtalens indhold. I den sjælesørgeriske samtale skal synderen
møde både dom og oprejsning.
Et godt princip i sjælesorg - som i anden menneskelig kommunikation - er at være tydelig og klar
i det, man siger. Det er fristende at tale i afrundede vendinger af frygt for konflikter eller fortvivlelse.
Det gælder både, når dommens ord skal siges (jf. 1.Kor.6,9-11), og når tilgivelsens ord skal
formidles (jf. 1.Johs.2,2). Det første må lyde med en tydelighed, så synderen forstår, at det ikke kun
er livskvaliteten - på skabelsens plan - der står på spil, men også livet - på genløsningens plan. Det
sidste må siges så frit og befriende, at det næsten lyder umoralsk. I Jesu død for vor skyld er der
tilgivelse for menneskers synd - også når de kommer med det samme nederlag igen og igen.
Der er misforståelser, man i mødet med homoseksuelle må være opmærksom på:
En typisk sammenblanding af lov og evangelium består i, at han, den homoseksuelle, hører det,
som om han skal befries for sine homoseksuelle følelser, før han kan modtage tilgivelsen. 166 Han må
høre, at der findes en plads for ham i Guds rige - som homoseksuel.
En anden nærliggende misforståelse er, at hans homoseksualitet er synd i en særlig kategori.
Denne misforståelse er megen forkyndelse - især på den kirkelige højrefløj - skyld i: Ved konstant at
tale om homoseksualitet i overordnede vendinger, som om der ingen homoseksuelle er til stede i
forsamlingen, og som om problemet kun er af kirkepolitisk og teologisk art, har nogle homoseksuelle
fået dette indtryk og har følt sig udstillet. I det hele taget er det en vigtig opgave for forkyndere og
ledere i kristeligt arbejde at skabe et klima, hvor homoseksuelle tør vove sig frem og betro nogen
sine hemmeligheder. Erfaringen viser, at den nævnte mangel på omtanke i forkyndelsen og i omtalen
af homoseksualitet, kan skade det sjælesørgeriske klima alvorligt.
Ved en populær, men ugennemtænkt skelnen mellem det homoseksuelle anlæg og homoseksuel
praksis har nogle homoseksuelle også fået det indtryk, at kampen kun drejer sig om - på moralistisk
vis - at undgå bestemte handlinger. Som om den homoseksuelle synd er den eneste, der ikke kan
foregå i tanken, jf. Matt.5,27ff. Synden har sit sæde i hjertet, det bibelske udtryk for
166 ) Her og i det følgende bruges efter almindelig dansk sprogbrug "han", selv om teksten både kan
omhandle mænd og kvinder. Noget andet er, at også forskningen om homoseksualitet har de
samme kønsmæssige skævheder, som historisk set har præget vores samfund.
75