Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

afgørende betydning for menigheden, at forkyndelsen har en klar bibelsk substans, både for så vidt
angår de centrale trossandheder og kristen etik og moral. Dér, hvor det bibelske budskab
undermineres med tvivlsomme tolkninger, eller hvor ubehagelige eller kontroversielle emner fejes ind
under gulvtæppet, skabes der forvirring om, hvad der er menighedens basis og autoritet.
Menighedens fællesskab om Ordets forkyndelse må være "Sandheden tro i kærlighed" - det er,
hvad den homoseksuelle og alle andre har brug for.
Bibelens anvisninger for et ægte kristenliv må på en meget praktisk og livsnær måde
demonstreres i det kristne fællesskab. Ingen, og derfor heller ikke den homoseksuelle, kan have et
åbent og fortroligt forhold til alle, men vi har alle behov for nogle få, vi er fortrolige med. Konkret
støtte og omsorg kræver nærhed. Derfor må vi som menighed satse på at være sammen uden for
møder og gudstjenester, og der søge at lade det sociale og åndelige fællesskab gå op i en højere
enhed. 174 Først når der er skabt en tryg atmosfære, kan vi dele vore glæder og smerter med
hinanden.
Selv om homoseksualitet ikke er vores egen fristelse, må vi forsøge at sætte os ind i den
homoseksuelles situation. Et kristent fællesskab kan kun blive til hjælp, hvis den homoseksuelle
mærker vilje til forståelse, og hvor den enkelte er rimeligt åben om sine egne kampe. Så længe den
homoseksuelle oplever, at andre er tavse og lukkede om deres egne kampe på andre områder, vil
selv den bedste omsorg og den fineste sjælesorg ikke hjælpe det mindste. Men hvor der er ægthed,
åbenhed og fællesskab også om det tunge, flove og uforståelige, vil en homoseksuel gøre en
forbløffende opdagelse: Min situation er måske nok speciel, men alligevel ikke så meget anderledes
end andres. Problemerne, synderne, lidelsen og ensomheden har andre farver end de andres, men
de andre har også deres at slås med.
Mange homoseksuelle har vanskeligt ved at blive nære venner med personer af deres eget køn,
hvis ikke venskabet er erotisk bestemt. Skal vi støtte homoseksuelle i at opbygge en sund
kønsidentitet, må vi derfor støtte dem i at skabe sunde og nære venskabsforhold til personer af
deres eget køn - venskaber som imødekommer deres legitime følelsesmæssige behov på en måde,
som ikke er seksuelt betinget. Et af de bedste redskaber i denne proces er små fællesskaber som
174 ) Roland Werner: Homoseksualitet og den kristne menigheds fuldmagt, Konvent for Kirke og
Teologi 1995, s. 22-24. Se også: Roland Werner: Homosexualität und Seelsorge, Brendow Verlag
1993
81