Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

grundlæggende karakter.
Accepterer kirken registreret partnerskab som en parallel til ægteskabet, vil kirken sende et
signal ud i befolkningen, som vil skabe forvirring og uklarhed. Kirken vil blive taget til indtægt for at
have legitimeret to former for samliv, og dermed vil kirken have forladt sit fundament med de
folkelige følger, som dette vil få.
Fastholder kirken derimod sit hidtidige syn og sin praksis, vil den give befolkningen et klart tegn,
så mennesker kan få hjælp til at orientere sig og finde sin plads som Guds skabning i hans
skabelsesordning.
Den kristne kirke kan ikke rumme to samlivsformer, da det vil tilsidesætte Guds skaberordning
og vilje, sådan som han har åbenbaret os den. Kirken må derfor sige klart nej til kirkelig velsignelse
af partnerskabet, ellers svigter kirken det, den er sat til at forvalte, og dermed folket, herunder de
homoseksuelle. Dette nej skal følges af stor omsorg for de homoseksuelle. Kirken skal være åben
over for dem og inkludere dem i fællesskabet om Kristus og ud fra mødet med ham og i lyset af det,
han er, søge at finde vej frem i respekt for Guds gode ordning og i tillid til ham, som er Gud! Kun
således handler kirken barmhjertigt!
2. Analyse af begrebet "velsignelse" som et grundbegreb i forhold til menneskeligt
samliv
2.1. Hvad ligger der bag ønsket om velsignelse?
- Velsignelsen signalerer for os mennesker noget godt og vigtigt, som vi føler, vi ikke kan være
foruden. Uden velsignelse føler vi os alene, tomme, udenfor, måske endda under velsignelsens
modsætning, forbandelsen. 143 Det er denne fornemmelse, der gør, at den aronitiske velsignelse i
kirken føles særdeles vedkommende.
- Ønsket om velsignelse er særligt knyttet til de såkaldte overgangsriter - fødsel, pubertet,
indgåelse af ægteskab og livets afslutning. I disse situationer føler vi os 'i krise', og behovet for hjælp,
tolkning, velsignelse, en ramme at have vort liv i, gør sig gældende. Sådan har det altid været, og
kirken imødekommer behovet med sine handlinger; dåb, konfirmation, vielse og begravelse. I vor tid
tales der mærkbart meget om disse riter, og der er et stærkt ønske om en vis ritualisering af
143 ) Til forholdet mellem velsignelse og forbandelse se også Eberhard Harbsmeier: Velsignelse og Ole
Davidsen: Signelsens semiotik, Kritisk Forum for Praktisk Teologi 64/1996, s. 18-20 og 44-46.
61