Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

som begrundelse for ritualet! Forfatterne har ikke anset det for vigtigt, har ikke kunnet finde nogen,
eller har måske blot været noget famlende i udgangspunktet? Det er tydeligt, at man bevæger sig
bort fra den normale kristne tankegang. De skriftord, der anføres, nævnes blot i forbindelse med et
forslag til formaning.
I Lars Ole Gjesings forslag er den bærende tekst 1.Joh.3,21-24. Selv om han anfører, at
henvisningen til fordømmelsen kan opfattes som en hentydning til, at nogle fordømmer, og han derfor
ikke regner med, at denne tekst vil blive brugt(!), så udgør teksten for ham "sagligt den egentlige
begrundelse for den kommende velsignelse, idet det anføres som motiv for bønhørelse (af
velsignelsesbønnen), at menigheden og parterne bekender sig til budet om tro og kærlighed". Han
opfatter 1.Joh.3,21-24 som et mere generelt udtryk for tankegangen i 1.Kor.10,30: "Hvis jeg
deltager med taknemmelighed, hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for?".
Begrundelsen for at velsigne par af samme køn er disse: 1) de er kristne, 2) de takker Gud for
deres forhold. Anden begrundelse kan han ikke finde! Ikke nogen begrundelse i Gud selv, ikke i
skabelsen, ikke hos Jesus. At de er kristne betyder for Gjesing, at de er kristne som dem, der
"bekender sig til budet om tro og kærlighed". Gjesing er øjensynlig ikke opmærksom på, hvad 1.
Johannesbrev lægger i "tro" og "kærlighed". Troen er dér netop den apostolske tro, og kærligheden
er agape og ikke eros! Gjesing begår den fejl, at han slutter fra den almindelige, kristne kærlighed,
agape, som vi alle er forpligtede på, til den seksuelle kærlighed mellem mand og kvinde, som hører
ægteskabet til. 161 Han vil begrunde det seksuelle, eros i partnerskabet, med agape. Der er med
andre ord tale om en klar mistolkning. Med hensyn til den anden begrundelse, at de takker Gud for
deres forhold, er der følgende at sige: Denne tankegang anfører Paulus i forbindelse med
spørgsmålet om de såkaldte "mellemting", altså ting der ikke er syndige i sig selv, men som kan blive
det for den enkelte uden dermed at være det for andre. Men til mellemtingene er samlivsforhold ikke
medregnet. Det fremgår af 1.Kor.6,9, hvor Paulus bl.a. i forbindelse med seksuelle synder siger:
"Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve
eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige". Hvis
en tyv finder, at han kan takke Gud for sit tyveri, er han så dermed sat fri til at være tyv? - kunne
man med rette spørge.
161 ) Omend det naturligvis er rigtigt, at agape skal inddrages i det seksuelle samliv mellem mand og
kvinde i ægteskabet, jf. Ef. 5,21-33 og formaningerne i vielsesritualerne.
69