Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!'... Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds
billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til
dem: 'Bliv frugtbare og talrige ...'" (1.Mos.1,26-28). Denne tanke videreføres i 1.Mos.2,24: "Derfor
forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød", ligesom den
bekræftes af Jesus i Matt.19,4-6 139 og er bestemmende for hele det bibelske mønster: Ved
skabelsen af mennesket i Guds billede satte Gud en orden, et fællesskab mellem mand og kvinde.
Det er dette fællesskab mellem manden og kvinden, der velsignes. I det sjette bud er det
underforstået, at ordningen er den eneste legitime ramme for samlivet mellem mand og kvinde.
Når Bibelen taler om homoseksualitet, er det aldrig med tilslutning. Homoseksualitet betragtes
som en unaturlig forvrængning af den orden, Skaberen selv har sat for seksuelt samliv.
Det bibelske syn er således entydigt og klart og involverer grundlæggende træk i menneskelivet:
Meningen med skabelsen af mand og kvinde, gudbilledligheden, ægteskab og familie og
seksualitetens plads og formål.
Her overfor gøres det gældende, at det nye består i, at der nu er virkelig kærlighed til stede
mellem de to af samme køn. Det kan naturligvis være tilfældet, men selv kærlighed, som er dybtfølt
og som opleves ægte, kan være 'forkert' og perverteret. Det gælder f.eks., hvor der opstår
kærlighed mellem en gift person og en ugift eller på tværs af ægteskaberne. Mennesker er skabt til
kærlighed som Guds skabninger, som skabt i hans billede, som mand og kvinde af ham, som er
kærlighed. Det betyder, at Gud, som er kærlighed, står over vores kærlighed, og at vores kærlighed
perverteres, dersom vi vender os bort fra hans kærlighed nedlagt i skabelsen af mand og kvinde.
Guds vilje skal være ledestjernen for vores kærlighed. At der altså opstår kærlighed mellem to af
samme køn, er ikke i sig selv argument for, at de skal etablere et egentligt samliv, når Guds vilje ikke
går i den retning. 140
Dernæst anføres det, at det seksuelle samliv i ægteskabet ikke alene har forplantningen som mål,
men også har selvstændig værdi som et udtryk for kærligheden mellem mand og hustru. I det
homoseksuelle partnerskab er det seksuelle samliv ligeledes et udtryk for kærlighed. Men Bibelen
åbner ikke mulighed for, at det seksuelle samliv kan flyttes over i andre fællesskabsformer som f.eks.
139 ) Se nærmere kapitel 2 i denne redegørelse.
140 ) Se nærmere Wolfhart Pannenberg: Kan kærlighed være synd?, (folder), Århus 1995.
59