Kærligheden glæder sig ikke over uretten! - Indre Mission

det er en samtalepartner af eget eller modsat køn er ikke afgørende; men ofte anbefales en
samtalepartner af eget køn, da den homoseksuelle netop kan have brug for sjælesørgeren også som
model.
I den forbindelse er det nødvendigt at understrege endnu en selvfølgelighed: Kirken kan ikke
påtvinge nogen mennesker sin sjælesorg. Siger en homoseksuel nej til kirkens vejledning og ønsker
at leve sit driftsliv ud i overenstemmelse med en anden etik end den kristne, har kirken intet
magtmiddel. Selv Jesus oplevede mennesker, der gik fra ham (Matt.19,16ff.), og han lod dem gå.
Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at vi er på forkert spor eller forvalter sandheden uden ægte
menneskelighed, at mennesker bliver vrede og forlader os. Således kan det også være et diskutabelt
projekt at forsøge at overbevise mennesker om det rigtige i at leve efter en kristen etik i spørgsmålet
om homoseksualitet, hvis de i øvrigt ikke accepterer Jesus som herre og frelser. Så er det måske
langt mere Guds lov og evangelium til omvendelse og nyt liv, de trænger til at høre.
7. Kirken presses fra flere sider
I spørgsmålet om sjælesorg og omsorg for homoseksuelle udfordres kirken fra flere vinkler. Blandt
kirkens egne folk og i samfundet generelt er der en utrolig uvidenhed om bl.a. årsager til en
homoseksuel orientering, og hvordan den kommer til udtryk: I hvor høj grad kan familiære og
sociale faktorer lægges til grund for en homoseksuel orientering? Er en homoseksuel orientering
medfødt eller noget tillært? Hvordan oplever den homoseksuelle selv sin driftsretning, og hvordan
påvirker det hans selvopfattelse og forholdet til andre. Det er oplagt, at uvidenhed om den
homoseksuelles livssituation og følelsesliv ofte medfører forenklede og til tider fordømmende
holdninger såvel i sjælesorgens møde med den homoseksuelle som i andre mellemmenneskelige
forhold.
Nogle præster og lægfolk har givet udtryk for, at kirkens etiske og diakonale svar på
homoseksuelt samliv og registreret partnerskab i hovedsagen bør bestå i indførelse af et kirkeligt
velsignelsesritual for homoseksuelle par. Derimod har temaer som homoseksuelles vanskeligheder
med mindreværdsfølelser, kønsidentitet og religiøse anfægtelser hidtil været meget lidt omtalt.
Som kirke står vi i fare for at falde i to grøfter: Vi kan i gold retorik fremhæve bibelsk
seksualetik uden at have øje for medmennesket med seksuelle problemer. Eller vi kan i misforstået
medfølelse give efter for presset fra grupper i og uden for kirken. En etisk og bibelsk ansvarlig
86