Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

Del 2 - Udvalgte resultater
Variationen i svarprocent mellem sygehusene er meget ringe, og endda mindsket fra første til anden
måling. Derimod ses der nogen variation mellem afdelinger og ambulatorier. Disse forskelle synes
også mindsket fra første til anden måling. Ved seneste måling lå kun fire sengeafdelinger med svarprocenter
under 50%. Og tilsvarende havde tre ambulatorier svarprocenter på under 50%.
Den højeste svarprocent ses hos dagpatienterne på i alt 61%. Opdelt for medicinske dagpatienter
og kirurgiske dagpatienter var svarprocenten henholdsvis 59% og 62% i sidste runde.
Forventeligt lave procenter
I teorien betyder svarprocenten mindre, hvis der i øvrigt er tale om en repræsentativ og tilstrækkelig
stor stikprøve. Men en høj svarprocent er dog altid ønskelig, da man herved mindsker sandsynligheden
for en uønsket selektionsskævhed.
I denne sammenhæng er skemaet udsendt til alle patienter, der står i “patientregistreringssystemet”.
Svarprocenten må på den måde forventes at blive lavere, end hvis skemaet blev uddelt af
plejepersonalet til patienterne, da man her typisk vil undlade at uddele skemaer til meget syge, demente
eller patienter, der ikke forstår dansk. Altså patientgrupper, hvor man på forhånd må forvente
en lav svarprocent. Ud fra praktiske undersøgelseserfaringer er der i undersøgelsen opstillet følgende
tommelfingerregler til vurdering af svarprocentens størrelse på den enkelte afdeling ved udsendelse
af spørgeskemaer til alle patienter via patientregistret:
Under 40% Ikke tilfredsstillende. Tolkes med stor forsigtighed
40 - 50% Betænkelig lav. Kan bruges med forsigtighed
50 - 60% Acceptabelt
Over 60% Meget tilfredsstillende.
Bortfaldsanalyser
I de enkelte afdelingsrapporter er der gennemført en bortfaldsanalyse, som viser, om de enkelte
afdelingsundersøgelser er repræsentative med henblik på køn, alder, afsnitstilknytning og diagnoser.
Disse analyser viser i meget høj grad, at der er tale om repræsentative stikprøver for de enkelte
afdelinger på de udvalgte variable.
Der er også gennemført en bortfaldsanalyse på det samlede amtslige materiale opdelt på køn og
alder. Af disse analyser fremgår det, at det samlede datamateriale er repræsentativt for aldersgrupperne.
Dog er det sådan, at aldersgrupperne 0-18 år og 19-39 år er let underrepræsenteret. Og der
er en svag tendens til, at kvinder svarer hyppigere end mænd. Men da denne tendens er ens for
alle sygehuse, er der ikke gjort forsøg på at “oprette” stikprøven. En opretning ville have betydet
lidt flere positive svar, da mænd besvarer skemaet mere positivt end kvinder. Og lidt flere kritiske
svar, fordi aldersgrupperne under 39 år er de mest kritiske. Der er tale om uvæsentlige marginaler
(Kvalitetsafdelingen, 2003).
Skævhed mellem akutte og planlagte?
I undersøgelsen er der ikke kontrolleret for repræsentativitet mellem akutte og planlagte patienter.
På amtsplan er 53% af undersøgelsens svarpersoner akutindlagte. Dette kunne umiddelbart tyde
på en skævhed i materialet, da opgørelser over sygehusvæsenets aktivitet viser, at 65% af alle
indlæggelser er akutindlæggelser. Forskellen kan imidlertid forklares med to forhold. For det første
rummer patientregistrene både indlæggelser og genindlæggelser, mens vi i undersøgelsen kun
udsender et skema, selvom en person har været indlagt flere gange i undersøgelsesperioden. Og
Hvad oplever patienten på sygehuset
46 af Erik Riiskjær